Vi har fyldt lejligheden med julepynten. Det er som at træde ind i en grotte fyldt med skatte, når man er 11 år gammel. Tiden går i stå, når først man får åbnet for kasserne med glaskugler og glimmer i alle variationer. Kasserne lokker med deres ellers beskedne ydre til udforskning, som krver mere end 2 minutter, så Oline synes slet ikke, at vi er færdige med at pynte til juledagene.
Vi diskuterer højlydt juletræets størrelse, for jeg taler om et mindre træ i år. Et spinkelt træ, som ikke vil fylde hele stuen, så alle bevæger sig med fare for at miste et øje eller to, stukket ud af en vildfaren grangren. Det er udelukket, siger hun. Ikke tale om, om træet kan være mindre end de tidligere år. Der er så meget pynt, som SKAL med på træet “… og et lille træ ville dejse omkuld med al den vægt på grenene”, er argumentet. Jeg derimod, jeg argumenterer for et træ med knap så meget pynt. Jeg vinder ikke den diskussion. Jeg ved det godt…
Der pakkes gaver ind. Tape i metervis klistres på papir med engle og guldstjerner. Små sløjfer bliver monteret med tungen lige i munden og der er ikke grænser for hvor meget bånd en enkelt pakke kan klare.
Gavemærker skal udvælges og det er ikke let. Alt skal nøje gennemtnkes og mængden af glimmer er udslagsgivende. Jo mere, jo bedre.
Alt imens alt dette står på, står jeg ved siden af og er klar til at starte julebag og jeg savner mine madbrød.
Jeg er ikke længere lagerførende. Fryseren er tom. De er spist forlængst og tiden og omstændighederne har endnu ikke været til at få bagt nye forsyninger, så der skal tages revanche om lidt, men inden skal jeg vist have gang i en støveklud og støvsugeren får heller ikke lov at stå og kede sig i dag.
Imens vil mændene i huset kaste sig over montering af dør og opstilling af væggen ind til mit nye spisekammer, som bliver så ufatteligt godt, at jeg ender med at flytte ind i det. Der er SÅ mange hyldemeter, at det er til juble over.
Jeg har allerede fantaseret om alle de ekstra forsyninger af alting, som kan finde plads derinde lige om lidt. Lagre af mel og gryn, dåser og andre gode sager, skal der være plads til, men også mine mest brugte køkkenmaskiner ryger derind, så de er nemme at hente frem. Lige nu opbevarer jeg dem ude bagved. Det er fint nok, men det andet bliver luksus.
Ja, jeg kan altså slet ikke vente…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.