4

Lidt optimist er man vel…

Optimisten i mig vinder heldigvis altid, så trods alle odds, har jeg valgt at indkøbe ingredienser til de fleste af mine julebagerier. De spiser jo ikke brød; ingredienserne, hvis de bare står på hylden og venter på min tid.

image

Hylden kniber det til gengæld med, men manden i huset gør en ihærdig indsats, som må kombineres med masker og hygge, for selvom Alexander er på vej til at blive rask igen, er han det jo ikke. Der skal stadig være tid til ekstra omsorg og så en hylde ind imellem.

Det ser lovende ud! Jeg tror det ender godt. Jeg tror det ender med, at jeg kan få stablet dåser og holdt samling på alle ingredienserne til den daglige husholdning lige om lidt. Jeg kan næsten ikke vente, men med en smule tålmodighed, når jeg nok til enden i løbet af weekenden, som endelig er startet.

image

Når alt det er på plads, vil jeg kaste mig over julekagen, småkagerne og alt det andet, som gerne skal nydes i julen. Nå nej. Allerførst vil jeg kaste mig over en oprydning og rengøring af matriklen, for lige nu hersker her mildest talt kaos, men ikke om jeg gider hidse mig op over det.

Der var et hjørne på køkkenbordet, hvor det lykkedes mig at ryste noget aftensmad sammen og så spiser vi da bare i stuen. Ha! Det må vi nemlig godt…

Du vil sikkert også kunne lide