Alexanders amerikaner

Når man er syg, skal man druknes i omsorg. Det er uanset om man er barn eller voksen. Omsorg gør tingene så meget nemmere at bære, så den skal ikke mangle.

Alexander får omsorg og endda forkølelse tillige med lige nu. Han er feberhed og slatten, har ondt i lungerne for hvert eneste åndedrag han tager. Lungerne kvitterer med en lyd, som allermest af alt, minder om et af Oskars pivedyr og imens prøver vi at lindre med masker, lungefys og panodiler. Det er ikke altid nok. Vi ved det godt.

Alexander elsker lyskæder og efter hans mening er de gangbare hele året rundt, hvorfor han har adskillige på sit værelse. Specielt én af dem elsker han. Den er kulørt og har skiftende lysforløb, som gør den til potent anfaldsfremkalder, men ikke desto mindre insisterer han på, at den skal tændes hver aften, når han kommer i seng. Han er blevet behørigt advaret, men er ligeglad med trusler om stesolid. Der skal være gang i den, inden sovetid.

Han har fået lyskæden af moster og Heidi. Indkøbt på Istedgade i hovedstaden, indtager den absolut 1. pladsen i hans efterhånden store samling. Han har endda fået en ekstra, som bare lå og gjorde ingenting. Det duer jo ikke.

Nu har Alexander fået sin egen private udgave af et amerikansk juletræ. Det glimter og glitrer. Det lyser med skiftende farver og blinker med skiftende hastighed. Det står i et hjørne af køkkenet og jeg får åndenød bare af at se på det, men…

Alexander smilede over hele hovedet, da jeg altså først lige havde forsikret ham om, at det ikke er lyskæden fra værelset, men den ekstra der er brugt.

Jeg kan godt leve med det resten af december…