12

Confit de’ Jul

Confit de Lait, eller bare ganske almindeligt karamelsmør lavet på et øjeblik�

image I Frankrig hedder det Confit de Lait, men herhjemme kalder vi det bare for karamelsmør og har man en sød tand, kan det erstatte Nutella, syltetøjet eller honningen på morgenbordet. Det har omtrent samme konsistens som honning og det smager rigtigt dejligt. Det er jo hjemmelavet og derfor har jeg, naiv som jeg er, det altid en smule bedre med, at mine unger spiser det.

Det smager af karamel og er blødt og lækkert at smøre på brødet, men jeg tænkte at det, i anledning af julen, også kunne bruges som en hjemmelavet gave under træet, når vi engang når frem til den 24. december, som traditionen tro, byder på en gaveregn for de fleste.

image Det er ikke særligt dyrt at lave, så find dine smukkeste sylteglas frem eller gå på jagt på loppemarkeder og hos marskandisere efter nogle, men tag dig bare god tid, for det skal først laves lige inden du vil forære det væk.

Karamel smørepålæg
Der bliver 6-7 dl ialt

3 1/2 dl piskefløde
8 dl sødmlk
600 g sukker

Hæld alle ingredienser i en gryde og bring dem i kog. Skru ned for varmen og lad det simre uden låg i et par timer. Rør ofte i det, så det ikke brænder på – sker det, smager det frygteligt. Tro mig!

Når det har fået konsistens som en tyk creme, hælder du det på dine smukke glas. Når det bliver koldt vil det størkne yderligere og have konsistens som honning. Sæt det i køleskabet og gem det der, til du skal forære det til en du holder af.

Pynt glasset med en hjemmelavet etiket og hæng evt. et kort ved, hvor du giver opskriften videre – en nem og billig gave…

Du vil sikkert også kunne lide