De n?ede det!

Der er ikke et ?je t?rt. Jeg overdriver ikke det mindste, for m?ske er det ikke f?lelserne der fremkalder t?ren i ?jet, men s? i hvert fald lyshavet…

Efter endt reng?ring kunne ingen v?re i tvivl om, at ungerne syntes det var p? h?je tid at julepynte lidt. Deres far er svag. Svag som en pyroman med en ?ske t?ndstikker i lommen. Svag som mig med Dankort i Amsterdam. Svag er han!

De unger kan vikle ham om lillefingeren s? nemt, som ingenting. Lidt blid og bl?d stemmef?ring og et blik, som kan f? de fleste voksne til at smelte og han er p? vej op ad h?nsestigen.

P? loftet henter han kasser. Kasser med julepynt, som r?kker til Illums f?rste 2 etager. Man har vel ikke v?ret dekorat?r for ingenting og med b?rnenes forventninger som benzin, stopper han ikke f?r alle kasserne er nede. De pakker ud og de arrangerer.

P? nuv?rende tidspunkt afventer jeg Energi Nord. De M? komme snart. Elv?rket er formentlig stadig i f?rd med at lokalisere den forslugne bruger, men jeg kan med det samme melde, at det er os! Jo, den er god nok. Vi tr?kker el, s? rel?et n?sten ikke kan f?lge med, for der skulle blive lys, skulle der. Og det blev der.

Nu er huset fyldt med lysk?der, julekugler og granguirlander, s? kom an jul – vi er klar!

Se flere billeder her.