På den igen…

Så er både internetforbindelsen og jeg influenzaramte. Forbindelsen blev akut syg i går formiddags og fordi den er købt hos den mest talentløse antenneforening i hele Danmark, kunne man naturligvis ikke komme i kontakt med samme i går, fordi de om aftenen skulle afholde generalforsamling. Jeg ser intet til hinder for, at man passer sit arbejde om dagen, selvom man skal til generalforsamling om aftenen, men vi er ikke enige.

I hvert fald fik vi genoprettet forbindelsen for 1 times tid siden. Det var på tide, mener manden i huset, som lige nu sidder og bander over, at han missede en auktion og dermed et utroligt godt køb. Et gammelt jalousiskab, som kunne rumme alle hans hi-fi-dippedutter. Jeg ærgrer mig også grumt, for så havde skidtet været af vejen, men sådan skulle det altså ikke være.

Til gengæld har det sneet. I går aftes altså. Ikke i dag, men i morges lå snetæppet smukt, da jeg måtte ringe ind på arbejde og melde mig syg.

Jeg har ondt over det hele og er forkvalmet. Jeg er ringere end ugegamle skidtfisk og mindst lige så sølle. Alligevel kan jeg godt forelske mig i det her julebånd fra Nordhjem, men desværre er der udsolgt og derfor kan jeg så sidde her og ynke mig selv fordi jeg er syg og fordi jeg ikke kan få det bånd. Det er skønt at ynke sig selv…

Nu vil jeg så skravle op i køkkenet og hente mig en portion ymer med ymerdrys. Den slags er godt, når man ikke rigtigt har lyst til mad, men skal have et eller andet i maven.

Bagefter vil jeg snige mig ind på sofaen, hvor jeg vil ligge og klage indtil de forbarmer sig over mig og underholder med anekdoter. De skal servere te og fortælle juleeventyr. De skal nusse mig og hente plaiden. De skal have ondt af mig og de skal synes, at det er mig, som bestemmer alting i dag, fordi jeg er syg. Massage kan komme på tale.