Sikke en weekend

Vi havde alletiders teatertur. Vi startede med at grine godt af vores placering i salen, for som jeg havde frygtet, var Alexander blevet placeret lige pr?cis bag en af s?jlerne, s? han absolut INTET kunne se. Efter fors?g p? hj?lp fra billetlugen, m?tte vi selv v?re kreative og det endte med en aftale om, at Alexander m?tte sidde ude midt i gangen og jeg ville s? f? en klapstol at sidde p?, bagved. Brandregulativer er til for at overholdes… n?sten.

Mor var heldigvis frisk og tog fat i et par piger, som sad 3 r?kker l?ngere fremme. Hun spurgte dem, om de kunne v?re villige i at flytte og forklarede dem hvorfor. Det ville de godt, s? Alexander endte med alletiders plads. Den bedste i salen, tror jeg.

Mormor og ungerne endte med at kunne sidde sammen nede p? r?kke 8 og s? satte jeg mig oppe p? r?kke 11 og n?d skuespillet, men ikke mindst kigget jeg havde til mine unger, som begge to fik alletiders oplevelse. Alexander var v?gen hele vejen og da der pludselig blev lidt stille i salen – skuespillerne var ogs? tavse 5 sekunder – begyndte han at sidde og r?be. Det var guld v?rd for en mor som mig, som kom til at grine, for jeg (og m?ske kun mig) vidste jo, at det bet?d “Hey… kom nu i gang igen!” og det var alts? fordi den unge mand fulgte med og kunne lide det.

P? vej hjem var vi inde forbi Kennedy Plads, hvor de traditionen tro, har givet alle tr?erne lysfrakke p?. Hele byen er pakket ind i julelys og det var utroligt flot.

Herefter gik det hjemad til risengr?den, som vi har spist for sidste gang. Jeg elsker det, men det viste sig, at jeg er den eneste og det holder jo ikke. Mine unger m?tte have alternativer, mens mormor og jeg spiste gr?den, som smagte ganske fortr?ffeligt med kanelsukker, men som sagt var vi ikke enige…

Aftenen blev tilbragt i stuen. Der var MGP (Arghh) og mine unger ville gerne se det. De var sv?rt enige om, at det kr?ver mere end almindelig udseende at stille op, for jeg h?rte kun “Aiiii… pr?v at se hende Alexander. Hun er da GRIM!” og en massiv tilslutning fra s?nnike, som holdt med Oline, som s?dvanlig.

Vi sov sent. Vi sov ogs? l?nge.

Telefonen har lige ringet. Det var Kenneth, som ville fort?lle, at de er k?rt fra s?nderjylland nu. Turen g?r op gennem jylland og inden de rammer Gug, skal de forbi Viborg, for at hente det fam?se lam, som alts? endelig havner i min fryser.

Jeg gl?der mig til lammet, men jeg gl?der mig endnu mere til Kenneth…