Arven

Engang, for mange ?r siden, var jeg en eftermiddag hos farmor for at strikke str?mper. Vi sad i k?kkenet og hyggede os. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, men som s?dvanlig faldt snakken ogs? p? farmors barndom. Hun berettede om ?gamle dage? og jeg sad stille og lyttede. Vi hyggede os.

Jeg strikkede som sagt. Farmor broderede. Noget hun holdt meget af. Hun havde sit syskrin st?ende ved siden af og det var ligesom en skatkiste. Et gammeldags et af slagsen, som kunne foldes ud og afsl?re et utal af sm? skuffer, som skjulte sm? hemmeligheder.

I en af skufferne l? en lille r?d ?ske. Jeg elskede den ?ske, for den indeholdt hendes fingerb?l. Hun havde fire. To fingerb?l var af st?l. Ikke s?rligt fantastiske, men praktiske og dem hun altid anvendte, men s? var der jo ogs? de to andre.

De to sidste fingerb?l var de smukkeste. De var i ?gte s?lv. Det ene med den fineste lille gren pr?get i s?lvet og det andet med en smuk r?d glassten som fingersparer.

De var s? smukke og frygteligt slidte, men hun passede dem godt. De blev pudset. De l? altid nede i den fine ?ske og hun holdt meget af dem, for de havde v?ret henholdsvis hendes mors og mormors.

De var flittigt anvendt og derfor ogs? ganske slidte. Det var derfor hun passede s?dan p? dem. De repr?senterede de flittige kvinder i hendes familie og hun mindedes begge de to kvinder, hver gang vi fandt de fingerb?l frem.

I dag skulle vi lave adventskrans og havde brug for et fingerb?l. Jeg fandt ?sken frem og hvor var det morsomt at se, at ogs? mine unger kigger and?gtigt p? arven og finder samme gl?de i de smukke s?lvb?gre, som jeg g?r. De ligger nemlig her hos mig nu og jeg sparer dem ogs??