Morgensur?

Det koster s? uendelig lidt at smile og v?re venlig. Det koster mange flere kr?fter at v?re sur og tv?r. Dagen bliver s? uendeligt meget mere uvenlig, hvis man v?lger, at verden er et sort hul, man slet ikke har lyst til at v?re i.

Jeg elsker n?r det lykkes at vende folk.

Jeg skal finde et bestemt lokale, s? jeg er n?dt til at sp?rge i receptionen. Der sidder en kvinde, som med sit kropssprog tydeligt viser mig, at hun finder det b?de irriterende og belastende, at jeg henvender mig. Jeg ved, allerede inden jeg har sagt noget, at jeg vil f? et surt svar, som er m?rket af hendes d?rlige hum?r, s? jeg g?r en indsats.

Jeg smiler til hende, da jeg henvender mig med ordene “Sikke et dejligt sted du arbejder. S? lyst og venligt. Det m? v?re rart…”, hvorefter hun mumler et eller andet uh?rligt. Jeg forts?tter bare med at smile til hende, mens jeg sp?rger om lokalet. Jeg f?r svar p? mit sp?rgsm?l og forts?tter “Er det ikke hyggeligt med de her m?rke morgener? Det er rart at v?re en af dem, som skal arbejde indend?re i dag, ikke?” og langsomt t?er hun op og begynder at snakke lidt med.

Inden jeg forlader hende, har jeg f?et hende til at grine h?jt et par gange og jeg er stensikker p?, at jeg gjorde en forskel for hendes dag. Den er blevet bedre, for den fik gode ben at g? p? fra morgenstunden.

Det kostede mig ikke noget som helst. Jeg fik oven i k?bet en bedre start p? dagen, for jeg var allerede kommet i gang med at smile til verden og ikke mindst i gang med at grine.

Jeg elsker, n?r jeg m?der en som mig p? de morgener, hvor mit overskud er lig med nul, for s?dan er jeg jo ogs? ind imellem. S? er jeg den sure receptionist og elsker det faktum, at der er mennesker, som gider g?re en ekstra indsats… alts? medmindre jeg er ved at sl? deres t?nder ned i maven p? dem, fordi de er s? belastende positive og fulde af energi…