Det er tidligt at snakke jul, men slet ikke frygteligt tidligt her p? matriklen, hvor vi dog er sluppet af med de st?rste forhindringer for en fredelig jul, med tilfredshed hele raden rundt.
Jeg savner min far. Jeg savner ham hver evig eneste dag, for han var mig og jeg var ham og derfor, bare derfor, savner jeg ham frygteligt altid…
Der er kun ?t tidspunkt p? ?ret, hvor jeg kan tage mig selv i at t?nke, at hans alt for tidlige d?d endte med at g?re mit liv nemmere og det er omkring juletid. Hvad vi ikke har v?ret igennem af sindsoprivende maves?rsprovokerende og depressionsaktiverende scener fordi han altid syntes, at det var ?hans tur? til at have gl?de af os i julen.
Der er ikke tal p? hvor mange gange vi har m?ttet k?mpe med en mavesur fork?let mand, som i al sin guddommelige eneherskerfantasi havde en forestilling om, at det var ham, som satte dagsordenen, n?r det kom til vores fysiske placering i og omkring julen. Fik han ikke ret, kunne han i det mindste skabe sig s? l?nge og t?ndersk?rende latterligt, at han i hvert fald endte med at f?, om ikke vores, s? omgivelsernes medlidenhed ? vand p? hans m?lle og s? kan det nok v?re, at han kunne give ondt af sig. L?nge. Meget l?nge.
At v?re skilsmissebarn med uafklarede for?ldre, hvoraf den ene er fork?let og urimelig, er ikke let. Heller ikke selvom man er voksen. Det hj?lper ikke at blive hverken 20, 30 eller 40 ?r, for de strenge for?ldre kan sl? p?, er helt anderledes skr?belige end dem andre rammer.
De strenge er af det fineste spind og man er altid bange for, at de brister ved den mindste modstand. Det ved for?ldre. Nogle for?ldre er endda enormt gode til at sp?nde dem lige til bristepunktet, for s? at fjerne belastningen lige inden de splintres. De glemmer belejligt, at strengen st?r og vibrerer l?nge efter de har sluppet. De sp?nder den bare? og slipper? og sp?nder den endnu en gang. De ved jo pr?cis hvor meget tryk den kan klare. Lige til smertegr?nsen g?r de?
Min far er her ikke l?ngere. Det er nemt at planl?gge en jul, som tager hensyn til de fleste af de mennesker vi elsker.
Ogs? i ?r bliver der julefred med familien samlet omkring vores bord. Vi er meget taknemmelige for, at de altid synes at have lysten til at komme p? julevisit hos os, men skal jeg v?re helt ?rlig, s? savner jeg far hver eneste jul, men dramaerne?
Dramaerne kan jeg sagtens undv?re?
4 kommentarer
mojo
16. november 2005 at 10:20Ja, det er vist et udbredt problem. Vi tog konsekvensen af det for ?r tilbage, hvor vi meddelte hele familien, at vi fremover tilbragte julen p? egen matrikel. Til geng?ld st?r d?ren ?ben og alle er velkomne de dage.
Pseudo-velkomne, for lige pr?cis med mine for?ldre var det s?dan, at de ikke kunne v?re i stue sammen og derfor endte vi altid med disse dramaer, som ind imellem kunne antage urimelige proportioner…
mojo
16. november 2005 at 10:08Hvor er jeg klodset har lige set at jeg fik sat kommentaren helt forkert, da jeg skulle l?se om dine julefortr?deligheder.
Kender alt til “fork?lede” for?ldre ogs? selvom hverken mine eller mandens er skilt !
OG det med julen er det samme tilbagevendende problem. I sidste uge da vi holdt svigermors f?dselsdag her p? adressen (for Andreas’ (og os andres) skyld) gylpede hun lige et hurtigt sp?rgsm?l ud midt i en omgang b?rnekaos “Kommer I ud til os juleaften ? ” ingen svarede for vi og hun ved jo godt at vi helst er her p? adressen, s? vi i fred og ro kan l?gge Andreas i sin egen seng n?r det bliver for meget for ham med alle de gaver og alt det papir og ikke mindst gaveb?nd :-)
S? nu skal vi til det igen – pyha og jeg elsker ellers ogs? julen, men ikke det der f?lger med af forn?rmede m?dre/svigerm?dre ! og s? kan man g? med en knude i maven de n?ste par uger indtil det bliver afgjort hvor vi holder juleaften.
Liselotte
16. november 2005 at 08:19Tak for linket til Skolioseforeningen – skal lige ind og se om jeg kan finde noget vi kan bruge hjemme hos os, hvor Andreas’ jo ogs? ser ud til at blive v?rre. ?V !
Liselotte
16. november 2005 at 08:20Ja, ?v… det er synd for de unger og det g?r frygteligt st?rkt herhjemme :-(