0

Sådan nogle slamfisere!

Når man sidder med en oldgammel pMachine som værktøj, ender frustrationerne næsten med at kunne æde alt det gode humør, men også kun næsten, når man står op til en ordentlig røvfuld spamkommentarer.

Jeg er fundet! Det tog dem rigtigt lang tid, men de har tilsyneladende fået kikkerten indstillet til mit hjørne af andedammen, så morgenen gik med at slette alle uvelkomne kommentarer, som var kommet til i løbet af natten. Det sker formentlig om og om igen og jeg kan næsten ikke vente med at få installeret WordPress nu, for med det og et par plugins er man jo uden den slags inden nogen kan nå at sige idiot!

Alexander weblog var også blevet ramt, næsten inden den var blevet søsat, så jeg måtte lige have installeret de plugins, som jeg havde hentet, men ikke fået smidt på. I løbet af to sekunder var hans weblog renset og nu skulle niddinge og slamfisere være så godt som udryddet derovre. Ahhh…

Nå men altså… det er jo blevet weekend, så hvem gider være indebrændt over den slags. I stedet tror jeg, at en hyggelur kunne gøre underværker. Jeg tager den nok lige om lidt – måske…

Du vil sikkert også kunne lide