2

Sidste høst…

De sidste chili er hentet ind fra haven. Der er ikke mere at vente på nu. Også chiliplanter fornemmer det er efterår…

De skal tørres og give spark i vinterens lammecurry sammen med nogle af de krydderurter, som også skal ind og hænges til tørre nu, inden de sygner helt hen.

image Jeg klipper buketter af krydderurter og binder dem sammen med et stykke bomuldstråd. Når jeg tørrer dem, er det vigtigste, at der er luft til urterne og de må derfor ikke hænge for tæt.

I mange år blev de hængt i loftsbjælkerne ude bagved, men det var kun ind til jeg blev introduceret til ideen om strømpetørrestativ. Måske kender du dem? Det er de små runde stativer med masser af klemmer på. De er ikke kønne, men de er enormt praktiske, når man gerne vil tørre urter. De hænger tæt, men ikke for tæt. Der er tilstrækkeligt med luft mellem buketterne og allerbedst, så fylder sådan et par stativer ingenting.

Æstetikken ryger sig en tur med sådan et plastikstativ og det ER vigtigt for mig, selv når det handler om at tørre krydderurter, men i denne forbindelse overgiver jeg mig til det praktiske fremfor det smukke. Der skal plads til en smule fornuft også… tror jeg nok… ;-)

Du vil sikkert også kunne lide