Det er så smukt derude…

Det er blevet efterår og vi havde ikke nået at slå græsset en sidste gang. Faktisk heller ikke gangen før og gangen før det. Godt man så har gode venner med gode traktorer…

Plænen er nu slået den sidste gang inden vinteren og samvittigheden er igen til at bære. Alexander synes det er fantastisk med sådan en havetraktor og hans far synes vist det samme efter at have konstateret, at det kun tog ½ time at slå det projekt, som ellers så ud til at skulle vare det meste af en weekend.

Farverne er fantastiske og der er ingen tvivl om, at det går stærkt nu. Bladene drysser af træerne bare vinden puster forsigtigt til dem…

Efteråret kysser alt levende og farverne er skønne, men luften er ikke mindre skøn. Den er frisk og der dufter af muld og forfald, sådan som efteråret skal dufte.

Abrikosen holder stand lidt endnu med sin smukke mangefarvede løv, men det holder vist kun til den næste blæst, så er træet nøgent indtil forårets varme igen fortæller det, at det er i orden at begynde at skyde og ikke mindst sætte frugter.

Der er stadig liv derude. Hvis man kigger godt efter, findes det overalt. Ham her sad og solede lidt. Holdt pause, ligesom jeg gør lige nu, inden jeg skal have hentet krydderurterne indenfor.

Jo, der er dejligt derude, selvom solen kun var her i ganske kort tid. Det skal dog ikke afholde mig fra at tage sweateren og gummistøvlerne på og trænge ind i krattet der er opstået der hvor krydderurterne for ganske kort tid siden stod og tog sig smukke ud. Jeg elsker efteråret :-)

Se flere billeder på Flickr