Ungerne har bestilt boller i karry. Det er de sjoveste ting de børn vælger, når de selv får lov til at bestemme. Herhjemme spiser vi grønt, varieret og med masser af spændende nye ting på bordet ugentligt. Børnene er altså forvænte med rigtig god hverdagsmad, så det kan undre… eller også kan det ikke…
Måske er det i virkeligheden fordi boller i karry nærmer sig det eksotiske i deres univers og jeg klager ikke over deres valg. Jeg kan lide boller i karry, hvis jeg vel at mærke selv får lov til at lave dem, så jeg har hånd i hanke med indholdet. Lige nu står farsen og samler sig i fred og ro og om lidt vil jeg gå op og starte på maden. Vi er sent på den, men det er ikke spor eksotisk her på matriklen.
Der er bagt to store rugbrød og vasket adskillige maskiner tøj. Her hersker total harmoni og nærmest min barndoms lørdagsstemning. Den hvor alting foregår stille og roligt og ingen jager afsted. Den hvor radioen spiller stille i baggrunden, mens mor går rundt ude i køkkenet og forbereder aftensmaden, mens ungerne spiller og faderen hygger sig. Der er dømt total småborgerlig lørdagshygge… og jeg elsker det :-)
3 kommentarer
Liselotte
29. oktober 2005 at 17:30Herhjemme ved de godt, n?r jeg med indmigrende stemme siger “vi kunne jo ogs? pr?ve at spise thailandsk, koreansk eller m?ske lidt indisk?”, s? er jeg kun ude p? at lokke un?vnelige krydderier og retter i dem, hvorfor de v?lger: kylling i karry , risengr?d, stegt fl?sk med persillesovs, spaghetti med k?dsovs, frikadeller eller fl?skesteg. Dog er mexikansk mad ved at vinde inpas og de vietnamesiske for?rsruller er ogs? ok.
Liselotte
29. oktober 2005 at 16:49Jamen det ER praktisk – og rart :-)
dave
29. oktober 2005 at 16:32Sm?borgerlig er kun et andet ord for det, som er praktisk.