16

Som venner vi dele…

Oline har f?et weekendg?st. Hun har en veninde p? bes?g og de skal v?re sammen lige indtil s?ndag eftermiddag. De har hygget sig sammen inde i sofaen i et par timer. De spiller, snakker og fniser.

S? skal vi spise aftensmad. Alle sidder b?nket ved et bugnende bord, som ikke lader noget tilbage at ?nske, n?r man er 11 ?r gammel. Hotdogs, pizza og hvad har vi her…

“Uhm, det var da noget l?kker aftensmad”

“Ja, vi plejer nu heller ikke at spise s?dan her. Det m? v?re fordi du er her…”

“N? ja, det ogs? lige f?r jeg ikke var kommet, for jeg har lus, men jeg blev k?mmet i morges og mor tror de er d?de allesammen…”

Det kl?r. Det kl?r over det hele. Jeg HAR frittet barnet for om hun ER behandlet. Jeg har n?rl?st alt p? Internettet om lus. Jeg tror nok, at jeg er n?et frem til, at det ikke smitter nu, hvor barnet ER behandlet senest i g?r.

Skulle du vide noget andet, vil jeg IKKE vide det! Det kl?r rigeligt allevegne p? nuv?rende tidspunkt, hvor jeg sidder og stille undrer mig over, at for?ldrene sender barnet herind p? weekend. Jeg havde ventet endnu et d?gn. Tjekket at ALLE LUS VAR D?DE inden jeg sendte mit barn nogen steder.

M?ske er jeg bare hysterisk. Vi har aldrig haft lus herhjemme. Vi er uerfarne, men forbliver det gerne i lang tid endnu.

Du vil sikkert også kunne lide