Pjosket

M?ske har jeg ikke verdens modigste hund. M?ske er han heller ikke verdens klogeste, men han er, tror jeg, verdens k?rligste.

Han er den gladeste hund jeg kender. Han gider stadig lege i timevis. Han gider optr?de med alle sine kunster. Han giver pote og danser glad rundt og rundt, for at indkassere en hundekiks ved kasse et, n?r nummeret er slut.

Han kommer stadig logrende ud for at sige goddag hver gang jeg kommer hjem. Det bedste han ved, er n?r han kan snige sig til at ligge helt t?t. N?r han kan krybe ned under dynen og gemme sig i kn?hasen uden at f? sk?ld ud, kan man n?sten h?re hans nydelse. Han elsker det og han bliver lykkelig ved udsigten til bare 30 sekunders dynedeling. Han vil n?rhed og k?l og klap.

Han begejstres stadig over den samme luftetur rundt i kvarteret. Han opdager fortsat nye ting, som skr?mmer ham fra vid og sans, fordi han i bund og grund er en t?sedreng, men han finder altid fodf?ste, fordi han ved, at jeg er lige ved siden af.

Han har aldrig forst?et, at han ikke er min hund. Han er stadig overbevist om, at det er mig, som i en sn?ver vending redder hans skind. Han tror, at jeg er hans mor og det er hos mig han s?ger tr?st og k?rlighed.

Han forst?r ikke, at han ikke er min hund. Han ved ikke, at jeg var den eneste i familien, som protesterede dengang emnet hund kom p? tale. Han tror, at jeg har valgt ham. Han er overbevist om, at han og jeg h?rer sammen. Resten af familien er s?de og rare, men “du og jeg”-f?lelsen er p? permanent basis knyttet til mig.

Der er masser af forklaringer p? det. Trods mine massive protester, er det fortsat mig, som s?rger for alle hans mest basale behov. Jeg giver foder, vand, hundekiks, g?ture og k?rlighed. Jeg s?rger for bl?de t?pper at ligge p?, b?rster hans pels og s?rger for, at han aldrig lider overlast. Jeg nusser mave, leger med bold og lader ham sove i kn?hasen. Jeg er der for ham.

M?ske er det ikke ham, som er dum. M?ske er det i virkeligheden mig, for der er vist ingen tvivl. Hvadenten jeg vil det eller ej, s? er han min hund. N?r alt kommer til alt er der jo kun ?n, som kan beslutte det – og det har han vist forl?ngst gjort…