2

Et kæmpe brød…

Jeg elsker nybagt rugbrød. Jeg bager rugbrød konstant. Jeg burde bage rugbrød nu og måske ender jeg med at gøre det, men efter alle gårsdagens muffins og et ikke gennemtænkt og impulsivt jeg-smider-lige-dej-sammen til 5 store brød, som nu står og dufter oppe i køkkenet, er bageenergien ved at være brugt for en stund.

image De 5 store brød er til gengæld blevet helt forrygende denne gang. Det er med varierende held, at jeg kaster dej sammen, men denne gang er det blevet helt fantastisk. Sprøde overflader, som krakelerer i den kølige efterårsluft, som kommer fra den åbne terrassedør og en krumme, som er sej og velsmagende.

Dejen har hævet i køleskabet ude bagved siden i går ved 18-tiden. Jeg tog den frem ved frokosttid og håndæltede den godt og grundigt. Bagefter formede jeg brødene og lod dem efterhæve 1 times tid under fugtigt klæde, hvorefter de har fået fuld skrue i ovnen 45 minutter. Undervejs har jeg med mellemrum smidt vand i bunden af ovnen.

Nu må det bageri så vist også være slut for en dags tid eller to. Livet er andet end brød, selvom jeg nødigt ville undvære det… ;-)

Du vil sikkert også kunne lide