Æblemos

Det endte med æblemos af de sidste 3 kilo æbler. Det viste sig at være en blanding af noget jeg tror er et Discovery og Ingrid Marie, mit yndlingsæble, som endelig begynder at byde sig til, nede bagest i haven.

To store glas færdig æblemos, lige til at tage ned af hylden, når lysten til gammeldags æblekage kommer over os i løbet af vinteren, blev det til. Jeg er tilfreds.

Mor er her. Jeg ringede og bød hende på æblekage og hun nåede at komme inden jeg var helt færdig med at tilberede æblerne. Til gengæld fik hun set min æbleskræller i funktion.

Hun var behørigt imponeret og da jeg fandt æblejernet, som fjerner kernehus og deler i både i løbet af 2 sekunder, blev hun hurtigt enig med sig selv om, at det her var oplagte ønsker, når vi engang når frem til både fødselsdag og jul. Hun er lige så glad, som jeg er, for at sylte og gøre ved…

Skrællerne er kogt og saften står nu til afdrypning. Visitsen gjorde mig for et stykke tid siden, i forbindelse med fremstillingen af min æblechutney, opmærksom på, at skrællerne skam også kan bruges fornuftigt, så jeg er gået i gang.

Saften dufter vidunderligt af æble, er smukt lyserød og ender garanteret med at blive noget rigtigt dejligt æblegelé. Prøves skal det i hvert fald.