Lørdagssysler

Knapt vågen endnu bragede Oline ind af døren i morges, for at råbe ind i hendes forældres søvndrukne ansigter, at der er født en prins i nat. Glædeligt for det nye forældrepar, som det er for alle andre nybagte forældre. Så er den vist ikke længere…

Til gengæld har jeg ferie. Jeg har ferie, ferie, ferie… så lad dem føde, alt det de vil, så længe jeg bliver fri. Det er et overstået kapitel og helt bevidst er der fravalgt flere børn på denne matrikel, men til gengæld er der andre gøremål, som aldrig ser en ende. Lige så rask, som jeg er på forkant, bliver jeg endnu en gang overhalet indenom.

Der er vasketøj, støvsugning og gulvvask, som bliver ved med at ramme mig i nakken og jeg overvejer for alvor, om der kan udstedes forbud mod benyttelse af faciliteterne hver gang jeg er færdig med endnu en omgang. Det vil naturligvis ikke føje plusser til min popularitetskonto, men den er alligevel støt for nedadgående, når jeg ind imellem forholder familien det faktum, at der er andre end mig, som kan svinge både klude og koste.

Tiden er ikke til selvmedlidenhed. Solen skinner og jeg var udenfor for et øjeblik siden. Det viser sig desværre, at temperaturerne ikke er til udendørs sjov for Alexanders vedkommende, så hjemmet skal være hyggeligt og rart at være i. Der er ingen vej udenom.

Jeg kaster mig over rengøringen, mens jeg spekulerer på, om Mary ville være kronprinsesse, hvis hun var infertil og kan man mon adoptere, som tronarving i dag – det er jo sket før i danmarkshistorien, så…