Karens bl? t?er

Karens far er glarmester. Han cykler rundt til g?rdene i omegnen og udskifter ruder hvor der er behov. Ved siden af dyrker han den smule jord der fulgte med husmandsstedet. Han og Kamilla har ikke mange penge at g?re med, s? det har v?ret n?dvendigt at sende b?rnene ud at tjene efterh?nden som de er vokset til. Syv b?rn er det blevet til gennem ?rene, s? der er ikke noget at rafle om. De m? afsted.

Karen bliver sendt ud for at tjene som 5-?rig. Det er helt normalt.

Hun skal hj?lpe til med forefaldende arbejde og som en af de yngste, er hendes job blandt andet fodring af h?nsene og indsamling af ?g. Hun hader den tjans, for hanen er ondskabsfuld og hakker store s?r, hvis man ikke er hurtig nok til at f? flyttet sig ud af h?nseg?rden igen. Senere, da hun er bliver lidt ?ldre, f?r hun ansvaret for de mindre b?rn p? g?rden.

Billedet er taget hos en g?rdejer Karen tjente hos. Det er hans b?rn Karen passer.

Det er ogs? denne g?rdejer, som til jul samler alle folkene nede i folkestuen for at dele julegaver ud til alle. Da han endelig n?r til b?rnene er Karen ved at g? til af sp?nding og bondens egne b?rn f?r udleveret et par nye tr?sko. Noget Karen p? det tidspunkt mangler. Hendes egne er hullede og der er n?sten ikke tr? tilbage, s? hun gl?der sig, men f?r sig en lang n?se?

Der er ikke k?bt tr?sko til Karen, men kun til bondens egne unger, p? trods af at Karens t?er i efter?ret og hele vinteren er helt bl? af kulde – et faktum han ikke har kunnet overse. ?Du har sandelig spist din l?n op i l?bet af ?ret, bette Karen?, er husbonds kommentar til de ?jne, som allerede st?r i vand af ren og uforfalsket skuffelse.

Den aften gr?der Karen sig i s?vn og hun husker det. Hun husker skuffelsen resten af livet?

Hun fortalte mig historien. Jeg var ikke var ret gammel, men formentlig utilfreds med et eller andet. Opbyggelig skulle den vel v?re og p? s?t og vis gjorde den sin gavn, for jeg har heller aldrig glemt historien og nu er det s? mig, som genfort?ller farmors historie om h?rdt slid og bl?frosne f?dder, n?r Oline synes, at det er helt urimeligt, at jeg beder hende d?kke bord.

Om det er historien eller bare det faktum, at hun er i risiko for at skulle h?re den gentaget for jeg ved ikke hvilken gang, skal jeg ikke kunne sige, men den plejer at virke?