Hvem tør kaste den første sten?

Blogland genlyder i disse timer af en heftig og indædt debat, som for mig at se for længst er røget af sporet.

Udgangspunktet var Silles følelsesladede reaktion på en kommentator, som hun tilsyneladende var blevet såret af. Hun valgte at skrive et indlæg, som efter en del bloggeres mening, var at gå over grænsen for rimelig opførsel på Internettet. De kommenterede det, hvorefter Sille i største hast fjernede indlægget.

Siden har debatten så været intens, men meget svær at deltage i, fordi en del tilsyneladende føler sig stødt over, at udefrakommende har en holdning til deres skriverier og derfor har lidt problemer med at holde egne følelser udenfor. De opfatter en generel debat, som et personligt angreb. Det er både ærgerligt og frustrerende.

Oprindeligt handlede hele denne debat om, hvordan man får sagt fra, når man modtager stødende kommentarer og om det i det hele taget er relevant at sige fra, når man allerede har åbnet sin weblog for offentligheden.

Joachim spurgte på et tidspunkt i debatten:

Skriver du i virkeligheden ikke at det er unødvendig at kommenterer på en blog hvis man er uenig i budskabet?! (jeg springer over ordet ‘galde’ fordi det er så svært definérbart hvad der er galde)

Og hvis det er det du skriver, ønsker du så at blogs (eller din egen blog hvis du har en) blot skal være et forum for mennesker der er enig i de synspunkter der bliver givet udtryk for i indlæg – altså en slags rygklapperforum?

Tilsyneladende var der ikke rigtigt lyst til at forholde sig til denne vinkel, som ellers netop var interessant set i lyset af Silles oprindelige indlæg.

Den handler IKKE om hvorvidt man udleverer sig selv eller ej. Det er for mig at se fuldstndigt uinteressant om folk vælger at gøre det eller ej. Det er suverænt deres beslutning, men at andre minder om, at Internettet også husker om 5 år, skal vel kun optages i den gode ånd det er sagt, nemlig som en venlig reminder.

Lige nu ser jeg, at både Sille og Laquack har opfattet ovenstående i en helt anden tone end det vist oprindeligt var ment. De er blevet fornærmede over, at nogle tilsyneladende har en mening om hvad de skriver og ydermere er det vigtigt for dem, at understrege, at de suverænt bestemmer, hvad de vælger at skrive. At de “udleverer sig selv”, som det passer dem�

Jamen fred være med det. Der er vist ingen overhovedet, som har tænkt sig at indvende noget i den forbindelse. Det er jo uinteressant.

Det interessante er, at webloggen som medie, er åben for både rygklappere og opponenter. Der er altid nogle, man rører med sine skriverier og disse nogle reagerer ind imellem med en kommentar/holdning som er overraskende, uventet eller irriterende. Sådan er det, når man slår sine folder i cyberspace… og hvis man ikke vil have disse reaktioner, hvorfor har man så en weblog med kommentarfunktion?

Jeg opdager så, at Zizi skriver følgende på sin weblog:

Jeg bliver så indigneret….

når tankepolitiet kommer og vil styre de sandhedsregimer, der popper op her og der og alle vegne …

Jeg bliver så indigneret, når man mener, at det er ok at svine folk til, der har en anden mening end en selv. Jeg er dødtræt af den patronisering, man så åbenbart mener er ok.

Jeg bliver så indigneret, når folk så mener at den slags er ok – for man kunne jo bare lade være med at offentliggøre sin tanker …

Hvad helved er meningen spørger jeg bare …..

Betyder det så, at det er ok – fremover at kaste maling på politikere, som man ikke er enige med, at skrive svinske breve til dem og lignende ????

Jeg vil gerne understrege, at jeg overhovedet ikke ved med hvilke briller Zizi skrev ovenstående. Jeg ønsker IKKE at tillægge Zizi sympatier nogle steder, men uanset beskriver det ganske præcist hvad hele denne debat oprindeligt startede med. Nemlig Silles tilsvining af et menneske, som havde en anden mening end hun selv. Patroniseringen var lige til et 13-tal i det eventyr, hun syntes skulle aflive den irriterende kommentator.

Nok sagt om det, men jeg synes, at det er en vigtig pointe i den ophedede debat. Ingen bør vist kaste med sten, for de fleste af os bor i glashuse�