Min skov…

Jeg kommer lige nede fra skoven. Jeg har hentet kastanjer og nedfaldne blade. Der duftede vidunderligt og farverne er helt fantastiske.

Nu er skoven jo ikke nogen skov. I virkeligheden alts?. I min verden er den en skov. I andres m?ske bare en lille samling tr?er nederst p? min grund, men jeg er ligeglad. Der er skovstemning dernede mellem kastanjer, fyrretr?er og b?g. Der dufter af skov dernede. Der er dyr og insekter, som elsker skoven. Der er fugle, som elsker tr?erne og s? er der mig.

If?rt gummist?vler og sweater afs?gte jeg skovbunden for kastanjer og der er nok at tage af. De ligger spredt ud over et stort areal dernede og jeg finder hele tiden nye skud. Nye sm? tr?er, som ender med at vokse op og blive til store gavmilde kastanjer, som hele ?ret giver mig fornemmelsen af, at leve t?t ved skoven.

Jeg ved det er selvbedrag. Jeg ved godt, at jeg ikke bor t?t ved skoven, men hvad g?r det, n?r en smut ned i bunden af haven giver mig fornemmelsen af natur, skov og duften af efter?rsfugtig muld. N?r jeg p? 30 sekunder kan bilde mig selv ind, at der er r?dyr og kronhjorte, fasaner og kaniner, som allesammen st?r musestille og holder vejret for ikke at blive opdaget.

N?r jeg kan synes, at dagen i dag er en FANTASTISK dag, fordi der er s? smukt og s? dejligt udenfor. Selvbedrag eller ej, det virker!