Vi kom for sent op. Jeg hader n?r det sker, for alting forrykkes og virkeligheden pakkes ind i et tykt og tungt t?ppe af forvirring og hastv?rk…
Sidste mand har lige forladt skuden, s? her hersker endelig ro og fred. Morgenmad, kaffe og en stille stund har jeg besluttet er l?sningen p? f?lelsen af hele tiden at have glemt noget frygteligt vigtigt. Jeg giver morgenens kaos skylden. Jeg ender altid med f?lelsen af at have glemt, n?r jeg ikke kan f?lge med. N?r tingene g?r for st?rkt og alting ender med at skulle forceres.
Jeg tror alt er husket. Jeg kan, n?r jeg t?ller efter, ikke se noget glemt, men f?lelsen vil ikke helt forlade mig, s? en stille stund til at samle tankerne i, er vist p?kr?vet.
Bagefter vil jeg starte aftenens sidste forberedelser. Jeg vil svinge st?vsugeren og s? vil jeg for?vrigt ned bagest i haven og hente kastanjer og efter?rsl?v, for jeg tr?nger til alt det smukke og har lige fadet, hvor l?v og frugter ville skabe efter?rsstemning sammen med nogle stearinlys.
Afsted med mig, men f?rst morgenkaffen…
2 kommentarer
Liselotte
5. oktober 2005 at 08:30Jeg skal v?re p?holdende…
Movitz
5. oktober 2005 at 08:01V?r nu lidt tilbageholdende med kaffeindtagelsen! Som du selv erfarede s? sent som i g?r aftes, har den som oftest en s?vndyssende virkning.