Rengøringens kunst

Så er det igen tid for at svinge rengøringssvampe, støvsuger og Ajax. Vi nærmer os weekenden og der er noget rart ved at tage hul på den, med et rent hjem.

Jeg har allieret mig med manden i huset, så det burde ikke tage lang tid at få has på ugens rod og nullermænd. Vi kører den klassiske rengøring. Vi støver af, støvsuger og napper et ekstra intenst øjeblik, når vi når til toiletterne, men er man i tvivl om hvordan, kan man naturligvis nærlæse alle de mange sider, som beskæftiger sig med rengøringens kunst.

Her kan du f.eks. få tips til hvordan du rengør alt i dit hjem. Finder du ikke, hvad du skal bruge, kan du tage et kig her, hvor Holger svarer på alt omkring rengøring.

At tv2 kan få et helt program til at gå med rengøring går over min forstand, men jeg fik aldrig set et af programmerne, så jeg skal ikke kunne udtale mig om kvaliteten og anvendeligheden ved Gitte og Trines indsats.

Til gengæld fornemmer jeg, at de gamle dyder har vundet indpas i danskerens nye selvskabte indentitet, som helst skal rumme overskud, overskud og overskud – eksempelvis til rengøring og helst helt som vores oldemødre gjorde det.

Isabella Smith har gjort behovet for at romantisere forgangne tider til en god forretning. Hun tjener massivt på bl.a. mit behov for at genoplive syltning, henkogning, rengøring og strygning og vi er jo gode til at ophøje dem til de rene kunstarter.

Vi køber tæppebankere og glemmer at bruge dem, fordi det i grunden også er så besværligt at slæbe tæpperne udenfor. Vi køber gammeldags klemmer, som i blæsevejr sender det nyvaskede tøj tværs henover haver og baggårde, men smukke er de og der er nu noget romantisk over vasketøj, som duver for vinden. Vi investerer i pottebørster, fordi vi har det gode liv, med tid til at børste alle potterne grundigt af, inden vi går i gang med at plante dem til.

Vi køber en drøm, som de færreste af os i virkeligheden har tiden og overskuddet til at leve, men sådan er det med drømme – de er netop drømme og jeg er en af dem, som elsker de fleste af dem, men jeg kan med sindsro sige, at jeg stadig ikke har fundet romantikken i rengøringen. Den lod jeg gerne andre klare…

PS – dette indlæg er IKKE en overspringshandling. I hvert fald ikke ret meget..