Mit tidligere indl?g understreger vel i grunden bare, at det efterh?nden er mange ?r siden jeg var ung og skulle forarge og opponere, men i gemmerne fandt jeg efterf?lgende dette billede og det understreger, om muligt, endnu kraftigere, at tiden ikke bare g?r. Den tager livtag med min virkelighed.
Billedet er af to af mine yndlingsunger. Den ene er egen avl, den anden f?les bare s?dan. Alexander sidder med sin 1 ?r ?ldre kusine Jasmin. De hygger sig og tiden er sommeren 1994.
Nu sidder den ene af dem med hullede str?mper, sorte ?jne og piercinger allevegne, mens hun gerne udbreder sig om dette og hint med den unges usvigelige tro p?, at verden er som hun ser den. Den anden, han sidder og surmuler med teenagerens insisterende tro p? retten til at v?re tv?r, umedg?rlig og helt og aldeles urimelig – og s? er han ved at anl?gge oversk?g.
Og mig? Jeg sidder tilbage og forst?r ikke hvorn?r det er sket. Jeg synes det er urimeligt, at man p? den m?de kan overrumple og jeg mener bestemt, at der er d?mt urent trav her.
Ellers st?r verden da ikke l?ngere… eller er det i virkeligheden det den g?r…
7 kommentarer
Liselotte
24. september 2005 at 21:53Ja lucie… b?rnene fort?ller os jo, at tiden g?r. Vi grinede godt i sk?gget i dag, sammen med venner, som g?r 25 ?r tilbage i tiden. Ingen af os fatter hvor de er blevet af, men der var nu alligevel mange ting, som fortalte os, at de alts? ER g?et. Brillerne vi allesammen fl?ede frem, da der skulle n?rl?ses, er et godt eksempel ;-)
lucie
24. september 2005 at 18:32det er kun p? b?rnene at man sees man eldes, det vet du godt; inntil man plutselig ser at det skjer noe med en selv og. Vi f?r m?ske ogs? oversk?g ;)
Liselotte
24. september 2005 at 16:24Vel er han s? :-)
Lo
24. september 2005 at 16:10R?ber gerne at det er p? Alexanders side at jeg har m?dt ham. Desv?rre (og gudskelov) er jeg for gammel til at st? i k? med bejlere. Jeg husker den tid som v?rende helt vidunderlig og enormt besv?rlig. S?rlig besv?rlig da det var min datter der var der, og bejlerne var hoveder h?jere end mig. Dog aldrig h?jere end at jeg kunne skr?mme dem v?k :-)
Det var s?’m’n bare det. Men han er en smuk kn?gt sgu.
Lo
Liselotte
24. september 2005 at 15:57Hmmm… ja, de er da for s?de :-)
Lo – nu er du vist n?dt til at r?be lidt mere… ;-)
Hvor tr?ffer du Alexander henne?
Lo
24. september 2005 at 15:51Hvor er det sk?gt at se Alexander som s? lille. Anyways, han er stadig smuk. Men sv?rt er det n?r de bliver store og man ikke l?ngere er den eneste ene. N?r bejlerne st?r i k?, og man helst (og gerne i en fart) skal skride n?r ham/hende den labre er p? bes?g.
Ah ja, den ungdom *suk*
Lo
Pernille
24. september 2005 at 14:20De er da for nuttede :-)
Kunne du ikke evt. f? dem til at stille op til et billede af samme art i dag, s? vi kan se forskellen??