Jeg kan næsten smage den aften endnu. Dufte og smage. Mærke varmen, som langsomt bredte sig i hele kroppen, som aftenen skred frem. Mærke hvordan nakkehårene næsten vibrerede i begejstring og så forøvrigt ærgre mig over, at den slags ikke fåes i Aalborg. Sur numse, sagde hun så…
Jeg har noget med karry. Det er et kærlighedsforhold, som er vildt og intenst og nærmer sig hysteriske højder, når der går for lang tid imellem. Jeg skal bare have det!
Jeg elsker karry. Jeg synes, at det er et af de mest fantastiske blandingskrydderier. Jeg elsker, når jeg en sjælden gang kommer forbi en velassorteret forhandler af karry (det sker mestendels i København), hvor krydderiet ligger i små kulørte og smukt arrangerede toppe og lokker med den fantastiske og karakteristiske duft, som naturligvis varierer afhængigt af sammensætningen af krydderierne. Jeg kan bruge lang tid på at vælge et par af slagsen, som får lov til at krydre ganer herhjemme efterfølgende.
Jeg er moden til karry.
Havde klokken været 17 i stedet for 19, var bilen startet og kursen sat. Jeg havde taget manden med som passager og var kørt over for at spise varmt, krydret og umanerlig godt. Jeg havde naturligvis ringet og udbedt mig det gode selskab, som gjorde oplevelsen endnu bedre sidst jeg var der.
PS – søndag står den altså på lamme-curry. Basta!
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.