Snart bli’r det koldt…

Vejret er fantastisk, men det bider lidt. Det lugter og smager af efterår derude og jeg elsker det. Denne årstid er den bedste af dem allesammen. Sensommeren, hvor alting stadig er smukt, men bare knapt så sprødt. Blødere farver, tungere dufte og trangen til at finde strikketrøjen frem…

Jeg vasker stadig tøj, stabler det i fine bunker, men rengøring og oprydning er overstået. Solen står skråt ind ad vinduet og efterlader en varm stribe af lys, som Oskar finder uimodståelig. Han nyder at ligge i den, midt mellem husets ender, lige der, hvor han kan følge med i alting.

Begge mine unger er hjemme i dag. Alexander, fordi han stadig ikke er rask nok til skolen og Oline, fordi hun har mavepine, som på forunderlig vis forsvinder op ad dagen. Måske handler det mere om lysten til bare at være tæt og det er okay engang imellem.

Måske er det nu, at jeg skal lave en kop kaffe og finde strikketøjet frem. Her ånder fred og idyl, en sjælden vare, som skal spises med en grådighed, som langt overstiger den jeg kan præstere, når vi snakker nybagt, lun chokoladekage.

Åh… sagde jeg nybagt, lun chokoladekage?

Jeg kunne da også lige… Det er trods alt snart efterår og småkoldt derude…