7

Hvad man ikke bruger tiden på…

Nogle gange er det bedst at leve i uvidenhed, men andre gange er der potentiel nyttig (nå ja, så ny da) viden at hente ude i den store verden.

Mit talent udi make-up rækker ikke særligt langt. Det interesserer mig nemlig ikke overvældende. Jeg kan cirka 2 forskellige variationer af omtalte. En med og en uden eyeliner. Slut.

Jeg har aldrig været den, der kunne stå i timer foran spejlet og eksperimentere med øjenskygger, rouge og perlemor, læbestifter, kohl og kunstige vipper. Jeg har aldrig plukket øjenbryn og fik det gjort for første gang forleden, nede på Salonen (TM), som syntes det var på tide at prøve det, “selvom du har nogle smukke bryn i dig selv Liselotte…!”. Jo tak, men hvorfor så plukke skidtet, spørger jeg…

Hvorom alting er, så har jeg besluttet mig for, at indvie dig i min fuldstændigt opmærksomhedsslugende aktivitet i aften. Jeg husker ikke hvordan jeg havnede der, men i hvert fald er tiden gået med fascineret at følge disse små film (klik nederst til venstre på Iconic Beauty), som giver imponerende resultater.

Om jeg skal afprøve dem? Næppe, for de kræver mere end de 15 minutter jeg bruger på badeværelset hver morgen, men fascineret, det er jeg…

Du vil sikkert også kunne lide