Så er det vist nu…

Vejret i dag egner sig til indendørs sysler og jeg har jo min ugentlige fridag, så mon ikke jeg skal finde ingredienserne frem til den tidligere omtalte birkeskage?

Det er vist på tide at få gjort noget ved sagen og med udsigt til en weekend med gæstevisit fra Sjælland, er det vel passende, at have noget at trække op af fryseren, når vi skal have vores obligatoriske kaffe og snak.

Birkeskagen er som sagt et nyt bekendtskab, men den lyder lækker og med citron i dejen, skal den garanteret være frisk, så det skal i hvert fald prøves, men først en tur til købmanden, som skal udstyre mig med de sidste og manglende ingredienser.

Jeg glæder mig som en afsindig til weekenden. Jeg VED, at den bliver alletiders med masser af grin og snak i uhøjtideligt selskab, så den fåes ikke bedre.

Vi skal i gang med et af vores store projekter. Dem vi er så gode til at få søsat med mellemrum. Denne gang er en af os til gengæld ekspert på området, så det skulle med rimelighed garantere et slutprodukt, som ikke er fyldt med overraskelser, men til gengæld vil blive til glæde for Alexander hele vinteren.

Vi skal sy jakke og kørepose. Vi skal sørge for, at Alexander i hvert fald ikke får endnu en lungebetændelse fordi han har været kold. Vi skal sy det i det smukkeste rulam, som samtidig garanterer en varme man ikke finder i mange af de produkter, som ellers er tilgængelige for ham.

Jeg glæder mig til at forære ham tingene, når de engang er færdige, for naturligvis kræver den slags en del mål, tilretning og tålmodighed, men alene det at hun gider og orker, gør mig så glad, at en hjemmebagt kage er det absolut mindste jeg kan give hende, når vi tager en tiltrængt kaffepause undervejs…