Jeg har stadig 2 meter køleskab stående midt i mit køkken. Ikke at jeg har mærket frygteligt meget til det, for jeg faldt omkuld i sønnikes seng tidligere på dagen. Vi skulle hygge – og det gjorde jeg så ved at tage et kig på den indvendige side af øjenlågene.
Efterfølgende måtte jeg sande, at “småjusteringer” (som manden så optimistisk benævnte dem) som nedrivning af det meste af en væg, pudsning og siden spartling, maling og hvad har vi her, kommer til at kræve al min tålmod.
Vi lever i kaos og skal jeg være helt ærlig, så kan det undre mig, at han orker at gå i gang med den slags, for jeg bliver noget så ulidelig. Jeg kan ikke leve i den slags. Jeg kan med nemhed overse rod og nullermænd i næsten sundhedsskadelige mængder, men ikke samtidig. Jeg kan også sagtens fungere midt i et miskmask af vasketøj, skoletasker og vinterjakker. Jeg kan uden at blinke, gå gennem mit hjem med gæster, som fejlagtigt tror der er blevet gråvejr udenfor, fordi jeg ikke har pudset vinduer, men jeg kan ikke leve i ombygningsrod. Jeg kan bare ikke.
Jeg prøver. Jeg gør mit bedste, for jeg ved, at efterfølgende kommer alt det gode. Alt det jeg ender med at blive så glad for, men helt ærligt. Jeg gad ikke bo sammen med mig, mens den slags står på…
2 kommentarer
Liselotte
12. september 2005 at 20:50Ak ja… men den slags skal man ikke ?rgre sig over. At ?rgre sig er spild af tid, selvom du selvf?lgelig kunne have levet et anderledes liv i dag, hvis patentet havde v?ret dit.
Til geng?ld har du sikkert f?et noget andet, som du kan gl?de dig over. Jeg ser lige i dag, at du har fundet mit yndlingssted, ?ster?dalen. Den kan man gl?de sig inderligt over :-)
Heidi
12. september 2005 at 20:46Se – en ting er, at man ?rgrer sig over, at man ikke lige opfandt den himstregims som viser sig at v?re millioner v?rd. Men forestil dig s? det scenario, at man efter flere?rigt anvendelse af selvopfunden ting, som s? ligepludselig havner p? TV3?s TVshop som “nyhed” og bliver tjenk KASSEN p?!
… s?dan havde jeg det med topsy tail. I ?revis havde jeg leget med mit h?r ud fra akkurat samme princip – blot med en af de der strikkepinde som man strikker “r?r” p?, hvor jeg blot havde klippet den ene strikkepind af, og s? klistret dem sammen. Jeg kan til stadighed sparke mig selv p? skinnebenet over, at jeg for 15 ?r siden ikke vidste, at man kunne s?ge patent! *SUK*