I ovnen er lige nu snegle med fyld af feta, oliven, tomater, frisk rosmarin og gorgonzola. Ved siden af kæmper Olines milde snegle om pladsen på pladen. Dem er der kun tomatsauce og cheddarost i, for barnet skal jo nødig kvæles i ting, som smager godt.
To store rugbrød er taget ud af ovnen og forude venter endnu en portion madsnegle og 2 store fyldte brød med masser af gode sager på en tur i ovnen. Efter dem var planen, at jeg ville bage en citron/birkes kage, men tiden har fået andre ben at gå på.
Mens jeg lod brødene efterhæve, kunne jeg passende gå en tur i haven for at se, hvordan det gik med brombær og de æbler, som gerne skulle forvandles til sød chutney med bid, når tiden var til det…
Æblerne hænger tungt fra træernes grene og jeg deler dem gerne med orm og andet kryb, så lnge de efterlader i passende mængder til mig, men da jeg først stod foran det ene æbletræ, som bugner af de smukkeste røde æbler, var fristelsen for stor. Jeg måtte plukke nogle af dem.
Nogle bliver indtaget, som de er, men der er ALT for mange til det formål, så det er vist nu, jeg må i gang med at lave æblechutney og ikke først senere.
Brombær var der masser af. De hænger i tunge klaser og tynger grenene langs jorden, så der var ikke andet at gøre, end hente en skål og plukke så mange, som jeg kunne nå, inden brødene skulle i ovnen. Det blev til et par gode kilo, som om lidt skal forvandles til brombærsyltetøj. Det smager pragtfuldt.
Jeg føler mig rig, når jeg henter så meget god frugt lige nede i bunden af min have. Når jeg kigger hen langs hegnet og kan se jordskokker, hindbær og brombær stå tæt til udelt fornøjelse for hele familien.
Jeg føler mig rig, når jeg kigger ned langs rækken af små æbletræer, som allesammen mere end villigt, forsyner os med frisk og velsmagende frugt til langt hen på efteråret. Når jeg ser ribs- og solbærbuskene, som også velvilligt forsyner mine lagre med solbærsyltetøj og ribsgelé til hele den lange vinter.
Jeg føler mig rig, når jeg står i efterårssolen og bliver varm og svedig, mens bærrene hurtigt fylder min skål til bristepunktet. Jeg er vel nok heldig…
Sikke en dejlig dag…
8 kommentarer
Liselotte
13. september 2005 at 06:50Herligt at h?re Julie :-)
Julie
13. september 2005 at 06:11Umhhh, jeg har lavet dem med feta og semidried tomater. Tak for hj?lpen, det var opskrift nok :-)
Liselotte
10. september 2005 at 21:37Julie – en opskrift kan jeg ikke give dig, for jeg improviserer altid, n?r jeg bager br?d…
I dag var grunddejen vand, salt, olie og finthakket frisk rosmarin. Heri kom durum og alm. hvedemel i selskab med en smule ?h… majs- eller boghvede- eller m?ske noget helt tredie (jeg smed posen ud).
Efter stille og roligt at have h?vet fik det en ordentlig tur p? k?kkenbordet (ja, ja, ja…) og blev rullet ud til store tynde dejflader. Dem smurte jeg med lidt af den gode pesto, tomatsauce eller lidt tapenade og herefter fyldte jeg revet ost eller flager af danablu p? og rullede dem sammen, hvorefter jeg skar “snegle” af dem.
Ind i ovnen til de var gyldne og spr?de p? toppen – og ja, jeg husker ikke temperaturen, men mon ikke den har ligget omkring 200 grader…
Undskyld, men jeg er alts? ikke god til opskrifter ;-)
Fr. M?ller
10. september 2005 at 16:28Det eneste, jeg er misundelig p?, er hindb?rrene – de kan ikke s?dan k?bes i fri handel. (Jeg bryder mig ikke om bromb?r – og dem kan man jo i ?vrigt finde mange steder helt gratis).
Julie
10. september 2005 at 15:38Mums filibaba – gi’r du en opskrift? (P? sneglene, ikke p? rigdommen … eller – ok, p? begge dele ;-) )
Anita
10. september 2005 at 15:37Jeg f?ler mig rig, n?r jeg kan nu kan pakke unger, kurv og saftevand og drage en tur i skoven for at finde b?rrene og svampene. Samtidig f?r vi, n?r vi er heldige, skovens dyr at se samt en god portion r?de kinder og masser af frisk luft. Det sover man s? godt af ;o)
Kimporator
10. september 2005 at 15:31Kan du ikke se at komme igang med at klone dig selv. Jeg bliver syg at at se p? din blog. Jeg tr?nger til en husmoderlige type der er rund og bl?d og deler frugt ud og laver gode kager. Alts?!
Grith
10. september 2005 at 14:57Det er nemlig en k?mpe rigdom at have en have med frugt og andre l?kre sager – man kan gl?des igen og igen. Var lige f?r ude at plukke en k?mpe sk?l ribs fra busken, de er top modne lige nu og der bliver bare ved med at v?re flere og flere og flere….:-) Vores ?bletr? og p?retr? bugner ogs? med de flotteste frugter, jeg har bestemt mig for masser af ?blemos, og evt. at leje en saftpresser og presse dejlig hjemmebrygget ?blesaft:-) Sk?nt med egen have:-) For ikke at tale om smukke roser der kan g?re mig helt ?r:-)