Det gjorde en forskel…

Mens jeg st?r midt i br?dbagningen, g?r det op for mig, at ?ldstes f?rste lungebet?ndelse er her. Han er i gang med penicillin og feberen har v?ret forbi og har gjort hans ?jne blanke og panden hed. Han er desv?rre ikke forsk?net for lungeinfektionerne til langt ind i januar, som jeg havde h?bet.

Alligevel smiler jeg lidt ved mig selv, for det har v?ret forholdsvist nemt denne gang. De ture med opkast, som normalt udmatter og dr?ner ham for energi og som efterf?lgende koster ham enormt lang tid, hvor han ikke er p? toppen, er udeblevet.

Han har ikke v?ret igennem dehydrering. Han har ikke tabt sig et gram. Han har ikke skullet vendes konstant natten igennem. Han har ikke m?ttet indl?gges, eller tilses af l?ge med mellemrum, for evt. tegn p? dehydrering eller iltmangel. Han har klaret det ekseptionelt godt.

Forskellen?

Vi havde en penicillinkur liggende, som havde v?ret med i Frankrig og var endt hjemme i skabet igen. Der var ikke brug for den dernede. Der var brug for den i mandags. Vi var ikke 2 sekunder i tvivl og havde bare ventet i nogle timer p?, at feberen skulle indfinde sig, for den er sikkert tegn p?, at infektionen har “sat” sig. Vi kunne b?de h?re og se, at Alexander var p? vej med h?jere feber i l?bet af nogle timer, hvorefter han ville blive enormt p?virket, begynde at kaste op og i det hele taget indlede det kapl?b med tiden, som bestemmer om han n?r at f? penicillin inden han bliver for udmattet.

Vi diskuterede tilkaldelse af l?gevagten. Vi kender Alexander bedre end nogen andre mennesker her p? jorden, men vi er ikke l?ger. Vi er til geng?ld for?ldre, som efterh?nden har st?et hundreder af gange og lagt h?nd p? ryggen, ?re til lungerne og konstateret, at endnu en lungebet?ndelse har indfundet sig. Den var stensikker. Alle tegn var til stede.

Vi tog, med snerten af d?rlig samvittighed, penicillinen fra skabet og br?d folien. Vi gav ham en tablet, mens vi enedes om, at det her ikke var helt rigtigt. Der burde have v?ret l?getilsyn inden. Til geng?ld vidste vi, at enden p? det alligevel var blevet, at l?gen havde unders?gt og lyttet, hvorefter han ville have kigget p? os, mens han sagde “Ja, der er jo en lungebet?ndelse, s? jeg skriver en recept p? penicillin”. Herefter ville han have givet os pr?cis det pr?parat vi havde liggende inde i skabet med besked om, “at komme ind forbi egen l?ge, hvis det ikke hj?lper indenfor nogle dage…”.
L?gen ville til geng?ld ikke v?ret kommet f?r timer senere, hvor feberen ville v?re skyh?j og Alexander meget p?virket og med regelm?ssige opkastninger til f?lge. Ikke at g?re noget, f?ltes som at h?lde yderligere benzin p? en l?bsk bil…

Vi gik alts? i gang med at behandle Alexander p? egen h?nd og det nogle timer f?r han ellers ville v?re kommet i behandling. Jeg tror det har gjort hele forskellen. At han ikke n?ede til det stadie, hvor feber og opkastninger g?r ham udmattet og derfor ude af stand til selv at finde kr?fter til at bek?mpe lungebet?ndelsen.

Jeg tror de timer gjorde en enorm forskel og jeg har t?nkt mig efterf?lgende at snakke med fagkundskaben om mine iagttagelser. De er vigtige for Alexander og ogs? for hans familie, som denne gang helt glemmer lungebet?ndelsen og svarer “Jamen det g?r fint her…”, n?r nogen sp?rger…