Jyllandsposten skriver i dag om huspriser, som g?r K?benhavn til en serviceud?rk indenfor de n?ste 10 ?r. Huspriser, som efterh?nden har n?et s? astronomiske h?jder, at der indenfor den n?ste ?rr?kke vil mangle kvalificeret arbejdskraft til at overtage stillinger som sygeplejerske, jordmoder, l?rer eller for den sags skyld p?dagog.
K?benhavn har tilsyneladende sovet i timen. K?benhavn har tilsyneladende fors?mt sin forpligtelse til at s?rge for sine borgere. En almennyttig og betalingsvenlig boligmasse, som st?r m?l med de behov fremtiden bringer, har ikke v?ret n?r s? interessant, som udsigten til at tjene penge p? udstykning af grunde f.eks. langs havnefronten. Samtidig er huspriserne r?get i vejret i et omfang, som efterlader mig med vantro undren.
Hvordan K?benhavn vil l?se problemet t?r jeg kun gisne om, men tiden arbejder naturligvis for den dovne, s? de kan v?lge at ignorere problemerne, som hen ad vejen formentlig vil l?se sig selv.
Der vil komme ?7 magre ?r?, hvor kommunen l?ber t?r for kvalificeret arbejdskraft, fordi ingen nyuddannede vil have ?konomi til at etablere et liv indenfor bymurene (og for ?vrigt heller ikke udenfor), men manglen p? l?rere, p?dagoger, sygeplejersker og andre faggrupper i servicesektoren, vil efter en tid generere mindre interesse for at bo i byen, hvilket vil tvinge priserne p? boligmarkedet i kn?.
S? er der et problem mindre at forholde sig til, men ansvarlige politikere v?lger vel ikke den l?sning?
Jeg skal gerne indr?mme, at jeg venter sp?ndt p? deres n?ste udspil, mens jeg stille priser mig lykkelig over, at det ikke er min familie, som st?r med udsigten til ?7 magre ?r?.
Til geng?ld ville jeg kunne leve resten af mit liv uden ?konomiske bekymringer, hvis jeg var blevet i stedet for at emigrere for 9 ?r siden. Et hussalg i dag, ville have indbragt mig et ?konomisk overskud i n?rheden af 3 gode danske millioner, som nok skulle have kunnet holde mig skadesl?s frem til alderdommen og endda m?ske levne plads til min r?de cykel, Althea-bolsjerne og huset ved vandet.
Jeg valgte i stedet, at livskvalitet for min familie l? i Jylland og som det er lige nu, bliver det p? permanent jydebasis, for der er ikke en kinamands chance for, at jeg nogensinde ville bruge s? mange penge p? mursten. At flytte tilbage til K?benhavn anser jeg for ganske utopisk.
Jeg ville aldrig binde mig s? dyrt til m?rtel, men det er jo klart et valg at tage og forud for det valg er der rigtigt mange parametre, som skal tages i ed.
Til geng?ld ved jeg, at udsigten til en fortjeneste p? 3 millioner, i dag havde v?ret udslagsgivende p? min v?gtsk?l. Jeg var flyttet og havde bredt smilende sat millionerne i banken. Jeg ville huske, at jeg til geng?ld for en bolig i K?benhavn, kunne f? frisk luft, masser af kvadratmeter og r?d til at tage til hovedstaden og indlogere familien, n?r som helst lysten kom over mig.
PS ? for 3 millioner har jeg k?bt det bedste man kan f? i hele verden. Et liv, som ser ud, helt som jeg ?nskede mig det dengang for 9 ?r siden, s? jeg ?rgrer mig ikke, for den slags kan der kun s?ttes en pris p?, n?r den bliver for h?j? :-)
4 kommentarer
Maltesen
7. september 2005 at 20:14Jeg er helt enig, da jeg selv h?rer til de grupper af l?nmodtagere, som ikke har r?d til at k?be en ejerbolig i landets hovedstad grundet min uddannelse qua huspriserne.
Liselotte
7. september 2005 at 17:29Ja, der findes l?sninger p? alting og det kunne i princippet v?re Sverige, men jeg synes stadig det er tankev?kkende, at man har glemt fremtiden…
Jeg tror du ER heldig Lisa. Det lyder s?dan :-)
lisa
7. september 2005 at 16:32Og jeg er lykkelig for at jeg fik mulighed for at bytte ejerboligen ud med byens l?kreste lejebolig.
Lige midt i byen.
Jeg f?ler mig heldig…
Maltesen
7. september 2005 at 16:07Hvis man ?nsker at bo i n?rheden af K?benhavn uden at skulle give million, milliard for et hus eller lejlighed, skal man s?m?nd bare flytte over p? den anden side af ?resund, hvor priserne er til at tale med :-)