23

Jeg er blevet magelig…

Firefox er forlængst blevet default herhjemme. Det tog sin tid, men Rasmus fortjener roser for sit utrættelige propaganderen, som til sidst fik mig overbevist. Nok om det.

IE læser, forstår og omsætter det meste og serverer det i et eller andet rimeligt omfang, så den er nem at bruge. Firefox er mere kræsen. Den æder ikke hvad som helst og ind imellem møder jeg sider, som vælter, for at sige det mildt. Senest denne her

Måske går jeg glip af noget. Måske skriver bloggeren godt. Måske er der i virkeligheden noget at komme efter, men jeg er blevet magelig. Jeg gider ikke, hvis jeg ikke får en brugervenlig udgave af siden, når jeg kaster mig over den, bevæbnet med Firefox, som jeg er. Jeg gider ikke, at jeg skal skifte mellem browsere, for at kunne læse/se en webside. Jeg dropper den…

Jeg synes det er ærgerligt, men…

Jeg er blevet magelig…

Du vil sikkert også kunne lide