Jeg har været i tæt dialog med en journalist, som ønsker at lave et portræt af mig og min weblog. Vi har haft en fin snak omkring indhold, vinkel og fokus, men da vi ender ved det med billedet, går det galt.
Jeg vil ikke have billede på artiklen. Jeg vil gerne tillade, at mit navn gengives. Det er også i orden, at anvende materiale her fra siden, men et nyt billede med Liselotte siddende ved computeren, kan der ikke blive tale om.
Det er ikke fordi jeg har lyst til at være sær. Det handler heller ikke om anonymitet. Det handler om noget så banalt, som mit professionelle virke.
Jeg kommer i mange forskellige sammenhænge qua mit job. Hver eneste gang kommer jeg, for at arbejde så ubemærket som muligt. Min fornemste opgave er faktisk, at sørge for, at de mennesker, som har brug for mig, for at kommunikere, slet ikke opdager jeg har været der. Så er kommunikationen lykkedes fulstændigt og jeg er lykkedes som tolk og formidler.
Jeg har tidligere oplevet, at artikler i fagblade og aviser, har grebet forstyrrende ind i en tolkning. Så sidder de ovre i hjørnet og snakker om “Hvor pokker er det lige, vi har set hende før…” og ender med at optage enormt meget plads og energi på, at få stedfæstet mit ansigt i stedet for at deltage i det, som foregår i rummet.
Jeg har også oplevet, at jeg har siddet med som tolk til møde i amt eller kommune, hvor de professionelle pludselig udbryder “Ja, det er da også noget du ved noget om Liselotte, for det var jo fuldstændigt det samme dengang med Alexander…”, eller de bruger den første ½ time på at få mig placeret i denne nye rolle, for de kender mig ellers kun som Alexanders mor.
Der er ganske enkelt støj på linien og det ender med at være ubehageligt for mig og ikke mindst for mine brugere, som pludselig føler sig kørt ud på et sidespor, hvilket ikke er i orden, hverken etisk eller moralsk. Jeg kommer udelukkende for at fungere som tolk, ikke for at deltage aktivt eller ende med ufrivilligt at blive medinddraget i dette eller hint.
Et nyt billede til sådan en artikel, ville endnu en gang skabe situationer, hvor jeg skulle bruge enorme ressourcer på at få lov til at være professionel, både for min egen, men ikke mindst for mine brugeres skyld. Nok har jeg noget at byde ind med omkring webloggen og brugen af den, men ikke til den pris. Den pris er jeg villig til at betale, når det kommer til andre ting, som jeg virkelig brænder for, men ikke for at få lov til at snakke om min blog…
– vær årvågen, for du bliver nok snart kontaktet… ;-)
32 kommentarer
Kimporator
2. september 2005 at 17:51Tja, f?rst ville det v?re interessant at vide om Gitte er den Gitte Hansen som ikke kan finde ud af at administrere et webdebatforum p? DR. Det beh?ver det ikke v?re, for DR har ca. 1 million ansatte..
Dern?st m? jeg tilst? at der er koldt p? toppen. Forleden fik jeg stukket et kamera i hovedet med en meddelelse om at vi gik live om 1 minut. Jeg huskede ikke engang hvilken kanal det var.
Bortset fra det, s? er det som jeg f?r har skrevet underligt at der er s? st?rk en ber?ringsangst overfor politiske blogs. Det er dem der har flest l?sere, og dem der har mest indvirkning p? meningsdannelsen. Disse t?seblogs tilh?rer underholdnings- og livsstils-omr?det. Man g?r alts? i en bue udenom de politiske blogs, n?r man vil tegne f?nomenet. Problemet handler m?ske om navngivningen. I Gittes og andres univers er en weblog en t?seblog, i mit er det overvejende et tilskud til meningsdannelsen, der ikke varetages af de almindelige aviser. En tredie vil definere det som en teknisk metode der leverer artikel-indhold til en hjemmeside p? den m?de at det nyeste indhold er ?verst og hver artikel har et direkte autogenereret link.
Hvis Gitte og andre feminint sn?vertsynede personer ville anvende en mere pr?cis jargon og kalde en t?seblog for en t?seblog, ville vi v?re kommet et skridt n?rmere seri?s journalistik.
Lotte
31. august 2005 at 10:10Gitte, nu har du skrevet det 2 gange. Jeg er ikke sur p? journalister, det er naturligvis en modificeret sandhed, det vil man ogs? se, hvis man l?ser min/vores blog. Det skal opfattes i en st?rre sags tjeneste med en forh?bentlig god potion humor tilsat.
MIN blog er et fors?g p? at belyse NOGET uden at belyse mig som (privat)person. Men naturligvis- det ene h?nger sammen med det andet. ?bner man munden, s? eksponeres man – p? godt og ondt. Og i den forbindelse kan man v?re mere eller mindre anonym, vi har valgt at v?re mere anonyme end feks. Liselotte, og det foresv?ver mig at der er fint plads til alle slags blogge. Jeg har stor respekt for alle genrer, for det er et godt f?nomen der giver bl.a journalister kamp til stregen, hvad ang?r formidling og hvad der EGENTLIG r?rer sig i mennesker, det er jeg ganske godt tilfreds med.
Og jeg mener ogs?, at Liselotte skal sige ja *G* Med henblik p? at v?re (en rigtig god)repr?sentant for den samlede race af bloggehoveder :-) MEN det er naturligvis hendes suverene valg, det siger sig selv.
L :-)
Liselotte
31. august 2005 at 09:38Jeg ser aldrig tv… ;-)
Puk
31. august 2005 at 09:35?h ja Liselotte – overvej det lige. Og Gitte, s? skal du huske at sp?rge: hvordan f?r du tid til det?
Jeg er sikker p?, at mit d?gn kun er 16 timer lang – MAX!
Liselotte
31. august 2005 at 08:09Ha ha ha… ja, Gitte – jeg skal nok overveje det igen… ;-)
Gitte
31. august 2005 at 07:58til Lotte: Jeg er enig i, at det i ?jeblikket er privat-bloggere, der ved, hvad blogging handler om.
Og det er ogs? der den ‘gode historie’ ligger (ja, nu er du sikkert allerede t?ndt, sur som du er p? journalister genrelt, som du skrev :-)
Men det alt-overskyggende sp?rgsm?l er jo HVORFOR??
Hvorfor blogges der? Hvorfor vil Liselotte dele s? meget af sin tilv?relse, sine tanker, sine ideer med s?dan en som mig? Jeg sidder jo bare ved min sk?rm og lader mig inspirere – dagligt – af hende – og jeg beh?ver ikke give noget tilbage.
Hvorfor g?r hun – og mange andre det – og hvordan f?r de dog tid til det?? :-)
DEN historie er det kun bloggere, der kan fort?lle og det er den, jeg er vildt nysgerrig efter at h?re…. og derfor vil jeg gerne have Liselotte med i radioen, og Liselotte – overvej det lige igen :-) Vi kr?ver ikke noget med billeder i radioen….
kh
Lotte
30. august 2005 at 21:17Jeg spurgte en forholdsvis kendt medieforsker p? KU sidste ?r, hvad han mente om weblogf?nomenet. At d?mme efter hans ansigtsudtryk mente han vist, at det var en and der ikke skulle have nogen s?rlig opm?rksomhed. Jeg spurgte ogs? om nogen “derinde” forskede i sagen. Det vidste han ikke noget om..
Jeg spurgte ham ogs?, om han kunne huske reaktionen dengang man opfandt elektriciteten, automobilen eller internettet. Og det var s? der han gloede ondt p? mig.
Fred v?re med ham.
Blogs er stadig et subf?nomen. Det kan v?re at nogen har fundet det smart til politiske form?l, men der virker de for en dels vedkommende som almindelige hjemmesider. Den slags blogge som vi laver, er der s? vidt vides ikke noget synderligt overblik over endnu. Jeg tror ikke de ved, hvordan det skal gribes an.
Som med punken (og s? meget andet) da den kom i slut 70-erne er blogs stadig et voksende f?nomen og p? den baggrund tror jeg at f?nomenet skal eksponeres af nogle (privat)bloggere der g?r public. Jeg tror du f?r meget sv?rt ved at finde GODE udtalelse fra forskere, det virker ikke til, at de har nogen som helst finger p? pulsen i det her medium.
Endnu !
L :-)
Ouzo
30. august 2005 at 17:05Jo, men man kunne jo give hende en chance ;-)
Slut herfra. Definitivt.
Liselotte
30. august 2005 at 16:59Skyd alt hvad du lyster Ouzo… :-)
M?ske har du ret omkring Gitte. Det ved kun Gitte selv ;-)
Ouzo
30. august 2005 at 16:52Du er beundringsv?rdig straight – hatten af. Det var bare min fornemmelse, at Gitte havde en bredere og mindre teknisk, mere menneskelig og personlig vinkel, der rakte langt ud over selve bloggingen.
Og s? skal jeg i ?vrigt nok holde inde med skydningen fra nu af…
Liselotte
30. august 2005 at 16:40Ouzo – Nej, jeg synes ganske enkelt ikke, at jeg kan sige noget interessant om weblogs. Til geng?ld synes jeg, at en del af dem ER interessante.
Weblogs skal opleves – ikke beskrives, men jeg er med p?, at de lige nu er blevet “opdaget” som medie og derfor n?dvendigvis m? udforskes. Skal de beskrives, skal det g?res af en person med teorien omkring kommunikation i orden. Det har jeg ikke, hvorfor jeg ville forholde mig personligt/subjektivt til webloggen, naturligvis med udgangspunkt i min egen lille andedam – og det er allerede gjort rigtigt godt af andre bloggere…
Webloggen er endnu et medie. Skal det udforskes og beskrives, skal det efter min mening g?res af mennesker med den faglige baggrund i orden.
Det er klart, at en artikel af denne slags skulle appellere til et bredere publikum, som s? (m?ske) ville “tune” ind p? min weblog. Jeg ville s? f? flere l?sere, men det er ikke m?let for mine skriverier, s? besv?ret forbundet med at optr?de p? det vis holdt op mod de evt. flere l?sere levner slet ikke tvivl om, hvad min beslutning vil v?re… ;-)
Thea
30. august 2005 at 16:34jeg kan godt f?lge dig Liselotte, for det er jo netop en tolks opgave – udover at formidle kommunkation – at v?re neutral.
Jeg tror selv jeg ville blive lidt underlig, hvis den tolk jeg havde med pludselig blev genstand for andet end det tolken skulle, nemlige formidle kontakt til mig.
Ouzo
30. august 2005 at 16:15?rh hva, kom nu!
Liselotte
30. august 2005 at 16:12/many… du beh?ver alts? ikke anstrenge dig… please…
Ouzo – ?h…
/many
30. august 2005 at 16:10Jeg g?r gerne en ekstra indsats for at pushe Heidi op i din landsdel ;o)
Ouzo
30. august 2005 at 16:06Siger du s? ja til Gitte eller hva? Vi vil vide det!
Liselotte
30. august 2005 at 15:49Tak for?vrigt for alle de p?ne kommentarer om min blog – I’m a sucker… ;-)
Liselotte
30. august 2005 at 15:45Hold da op, sikke mange kommentarer…
Ja, jeg har vist forklaret hvorfor jeg finder det problematisk at skulle have billede p? artiklen. Til geng?ld forst?r jeg til fulde, at journalisten ?nsker dette – l?ngere er den s?m?nd ikke.
Jeg snakker netop ikke om at ende som landskendt – det er der formentlig ingen fare for, fordi man v?lger at fort?lle om sin weblog. S? er vi bloggere alts? heller ikke mere interessante…
Jeg snakker om, at det lokalt ville blive et problem for mig – s? er det vist p? plads ogs?…
/many – nej, Heidi er ikke endt i min landsdel endnu, s? det er alts? ikke lykkedes dig ;-)
Fr. M?ller
30. august 2005 at 14:30Jamen Gitte, jeg tror ikke, her er nogen, der IKKE tager det helt roligt ;-). Liselotte har redegjort for sit motiv for ikke at ?nske sit billede i et ugeblad (formoder jeg, det er) – det har andre s? – stille og roligt – forskellige holdninger til…
Meneh – jeg kan da levende forestille mig, at Liselottes afvisning er kommet bag p? journalisten i en tid, hvor folk generelt er parate til at udstille sig selv i uhj?lpelig grad blot for at komme to minutter p? TV.
Uffe
30. august 2005 at 14:17Skynd dig at sige ja, Liselotte. Det er noget helt andet med radiojournalister ;-)
Gitte
30. august 2005 at 13:31Man har altid ret til at sige nej, det g?lder i alle livets forhold, og ogs? overfor journalister.
Men tag det stille og roligt :-) Liselotte har jo sagt nej, og hvis billede er et must for journalisten, s? er artiklen vel droppet – og s? er den ikke l?ngere!!
Og bloggere boykot bladsm?rere!! Jamen g?r da endelig det! Bloggere har deres egen frie vilje, som alle andre.
At blogging s? ligenu er en god historie, og at bloggere s? derfor ofte bliver spurgt om de vil medvirke i artikler, det synes jeg man kan tage som en kompliment.
Og at du Liselotte har en RIGTIG god blog, det er der ingen tvivl om, jeg f?lger selv med dagligt – og jeg har vel ikke rigtig gjort nogen skade endnu – selvom jeg er journalist!
kh Gitte
ps. ….vil du ikke v?re med i mit program p? P1, Liselotte????
/many
30. august 2005 at 13:28– men bortset fra det, s? sagde jeg et n?lende ja til billede. Fotografer er nummeret mere angstfremkaldende for mig, end tandl?ger er, s? det er udelukkende af den grund. I en alder af 36 er det ved at v?re p? tide, at se skabet efter for ting, der endnu er upr?vede. Og hellere et billede end at springe ud som lesbisk.
/many
30. august 2005 at 13:17Heh! Lykkedes det mig, at f? Heidi over i din ende? Storartet :o)
Lotte
30. august 2005 at 13:05Fr. M?ller, jeg er slet ikke uenig, men mener stadig at det er Liselottes ret. Og den strander der… :-)
L
Ouzo
30. august 2005 at 12:27BBB – Bloggere Boykot Bladsm?rere!
Fr. M?ller
30. august 2005 at 12:23Jo, selvf?lgelig er det da en ret at sige ja eller nej til at l?gge billede til. Imidlertid er billedet som regel et krav, fordi de fleste l?sere har behov for at have et ansigt at h?fte en personligt relateret artikel op p?.
Det handler ogs? lidt om trov?rdighed – eksisterer personen, eller er det fiktion. Dog ville jeg sige, at hvis jeg var journalisten, og historien i ?vrigt var god, ville jeg sl?s en del med min redaktionchef for at f? lov at bringe den med et modelfoto.
Lotte
30. august 2005 at 12:18Hmm…er det v?sentlige i det her ikke, om det er ens ret at sige ja eller nej ?
Men ok, jeg er jo ogs? sur p? journalister generelt…De har AL for meget magt…..Nu siger du sikkert nej, og artiklen bliver ikke bragt. Se DET er det st?rste problem, for s? finder de bare en anden, der vil indpasse sig og det er skruen uden ende..
L :-/
Fr. M?ller
30. august 2005 at 12:00Jow – men nu bliver man trods alt n?ppe verdensber?mt – heller ikke i Danmark – af en enkelt artikel i et kul?rt blad. Det er m?ske bare mig, men n?r jeg har l?st en s?dan artikel, er et evt. billede v?k fra min hukommelse, allerede inden bladet ryger i genbrugscontaineren. Men hvis den interviewede i ?vrigt har haft noget p? hjerte, der talte til mig, kan jeg huske et navn i ?revis efter.
(Men nu er jeg s? ogs? s?dan indrettet, at jeg ikke er i stand til et genkende skuespillere fra gang til gang, og n?r jeg f.eks. bladrer i et t?jkatalog, ser jeg ikke “modlellerne” – de er for mig blot t?jstativer ;-)).
Puk
30. august 2005 at 11:57Og journalisten ville ikke g? p? kompromis?
Ja det er jo hans/hendes tab, for han g?r uden tvivl glip af en fantastisk artikel, n?r du ikke er med.
Hvilket vi andre jo egentlig ogs? g?r, men vi kan da stadig klikke ind p? bloggen.
javist
30. august 2005 at 11:27Jeg kan udm?rket f?lge Liselotte.
Det m? v?re belastende for alle i et eller andet omfang at v?re kendt, fordi man dermed ikke er et menneske i sig selv, men i stedet forveksles med et billede, der er tegnet.
Liselotte
30. august 2005 at 11:18Jo, det kan jeg i princippet sagtens, men et navneskilt 2 x 7 cm sender bare ikke lige s? tydelige signaler, som et billede i et landsd?kkende blad g?r…
Der ER en forskel, som er m?rkbar – og jeg vil gerne gemme energien til situationer, hvor jeg virkelig br?nder for noget. Jeg har ingen problemer haft med at “tage turen” i anledning af artikler omkring min kamp for et bedre skoletilbud til handicappede b?rn i nordjyllands amt og det gjorde mig heller intet, at jeg var p? forsiden af et landsd?kkende fagblad, som stod p? alle hylder, hvor jeg kom frem i den periode, hvor jeg advokerede for st?rre sikkerhed i forbindelse med bustransport af handicappede o.s.v.
Der er en pris at betale, men jeg vil s? frygteligt gerne selv v?re ?konomiminister ;-)
Fr. M?ller
30. august 2005 at 11:12Jeg kan f?lge dig – og s? ikke alligevel. For i og med, at du netop l?gger dit navn til – og vistnok er den eneste i dronningeriget, der hedder lige pr?cis s?dan – kan du s? ikke n?jagtig lige s? nemt risikere at blive “genkendt” alene i kraft af navnet? Og dermed alligevel falde ud af den anonyme tolkesiutation og i stedet blive associeret med dine skriverier her?