32

Støj på linien…

Jeg har været i tæt dialog med en journalist, som ønsker at lave et portræt af mig og min weblog. Vi har haft en fin snak omkring indhold, vinkel og fokus, men da vi ender ved det med billedet, går det galt.

Jeg vil ikke have billede på artiklen. Jeg vil gerne tillade, at mit navn gengives. Det er også i orden, at anvende materiale her fra siden, men et nyt billede med Liselotte siddende ved computeren, kan der ikke blive tale om.

Det er ikke fordi jeg har lyst til at være sær. Det handler heller ikke om anonymitet. Det handler om noget så banalt, som mit professionelle virke.

Jeg kommer i mange forskellige sammenhænge qua mit job. Hver eneste gang kommer jeg, for at arbejde så ubemærket som muligt. Min fornemste opgave er faktisk, at sørge for, at de mennesker, som har brug for mig, for at kommunikere, slet ikke opdager jeg har været der. Så er kommunikationen lykkedes fulstændigt og jeg er lykkedes som tolk og formidler.

Jeg har tidligere oplevet, at artikler i fagblade og aviser, har grebet forstyrrende ind i en tolkning. Så sidder de ovre i hjørnet og snakker om “Hvor pokker er det lige, vi har set hende før…” og ender med at optage enormt meget plads og energi på, at få stedfæstet mit ansigt i stedet for at deltage i det, som foregår i rummet.

Jeg har også oplevet, at jeg har siddet med som tolk til møde i amt eller kommune, hvor de professionelle pludselig udbryder “Ja, det er da også noget du ved noget om Liselotte, for det var jo fuldstændigt det samme dengang med Alexander…”, eller de bruger den første ½ time på at få mig placeret i denne nye rolle, for de kender mig ellers kun som Alexanders mor.

Der er ganske enkelt støj på linien og det ender med at være ubehageligt for mig og ikke mindst for mine brugere, som pludselig føler sig kørt ud på et sidespor, hvilket ikke er i orden, hverken etisk eller moralsk. Jeg kommer udelukkende for at fungere som tolk, ikke for at deltage aktivt eller ende med ufrivilligt at blive medinddraget i dette eller hint.

Et nyt billede til sådan en artikel, ville endnu en gang skabe situationer, hvor jeg skulle bruge enorme ressourcer på at få lov til at være professionel, både for min egen, men ikke mindst for mine brugeres skyld. Nok har jeg noget at byde ind med omkring webloggen og brugen af den, men ikke til den pris. Den pris er jeg villig til at betale, når det kommer til andre ting, som jeg virkelig brænder for, men ikke for at få lov til at snakke om min blog…

– vær årvågen, for du bliver nok snart kontaktet… ;-)

Du vil sikkert også kunne lide