Sensommer søndag…

Det er søndag. Det er gråvejr og udenfor lugter der af efterår. Bladene på træerne er begyndt at antage en gullig farve og der er ikke længere tvivl. Lige om lidt begynder den tid på året, som fordrer stearinlys, varm kakao og weekender med sokker og sofa, gode bøger, strikketøj og masser af indendørs hygge.

Det er fint nok med mig. Jeg kan lide efteråret. Jeg kan lide duftene og jeg kan lide regnen, som med jævne mellemrum minder os om, at sommeren er forbi. Jeg kan lide mine sokker og jeg kan lide de indendørs sysler, som følger med en årstid, som ikke giver mulighed for meget udendørsliv, hvis Alexander skal være med.

Jeg kan faktisk lide den tid på året, som sender alt grønt på retur og beder fuglene flytte sydpå. Jeg kan lide, at det er nu æblerne, brombærrene og hyldebærrene er klar til at blive omsat til alverdens gode sager, som kan gemmes til vinterens mørke.

Jeg er bare ikke færdig med sommeren. Jeg synes faktisk lige, at den er startet. Jeg synes, at den har varet alt for kort i år. Jeg synes, at der måtte være masser af solskinstimer tilovers til mig endnu. Timer, hvor jeg skulle stable solskin på lageret, hvor fra de skulle hentes frem, når vinteren til sidst har varet alt for længe.

De skulle være mine energi-depoter, som langsomt ville gøre vinteren udholdelig, ville gøre det næste halve år knapt så mørkt, men nogle af hylderne er stadig gabende tomme og det ser ikke ud til, at de når at blive fyldt inden det er for sent.

Alternativet er, at sørge for, at vinterhalvåret er fyldt med gode oplevelser, så jeg vil planlægge foredrag, koncerter og teater, så der hele tiden er noget at se frem til. Jeg vil bruge vinteren på at planlægge næste sommer, for på den måde at få oplevelsen af sol og varme.

Jeg vil også finde dukkehuset frem igen, for Oline spurgte til det forleden og jeg tror faktisk, at jeg er klar nu. Det vil give os masser af sjove timer sammen, så det skal bl.a. være et af vores samlingspunkter i den vinter, som heldigvis stadig kun er noget vi har i vente.