Forpustet…

Du godeste hvor er jeg f?rdig med at spille smart. Jeg er lige kommet hjem. Troede ikke, at jeg ville overleve Helvede p? jorden (Olines gummist?vler passede selvf?lgelig ikke og skulle byttes), men det var ikke kun fordi det var befolket af fredags zombierne – dem som synes, at fredag aften i City Syd er ugens h?jdepunkt og derfor g?r LANGSOMT omkring midt p? gangene med deres ENORME indk?bsvogne – men i virkeligheden mere fordi jeg bad om ?ret?ver. Sj?ldent har jeg v?ret s? ubeh?vlet, som jeg var derude. Jeg skabte mig virkelig, for jeg var TR?T og jeg var IRRITERET og jeg var ualmindelig t?t p? MORD, n?r jeg skulle forcere gangene.

Hele dagen er tilbragt i et nu synligt nerv?st kommende brudepars selskab. Der er styr p? tingene derovre nu. Til forskel fra her, for tiden blev jo anvendt i deres gode selskab.

Her er der ikke styr p? noget som helst og tiden er kun alt for kort. Forude venter gaveindpakning, forberedelse af tale, strygning af usandsynligt mange tekstiler, pakning af diverse n?drationer i form af gummist?vler, tykke tr?jer, paraplyer og stormlygter. I morgen truer de med h?rd vind, regn og ikke meget varme, s? en gammel spejder som mig, vil v?re beredt.

Inden skal jeg lige have styr p? diverse forberedelser for brudeparret. 82 champagneglas skal samles (plastik – fod p?, fod p? og fod p?) – champagne og glas skal arrangeres i k?mpe kurve og sangene skal findes frem. T?pper skal bankes og Vor Herre skal konsulteres p? brudeparrets vegne, for helt ?rligt… stiv kuling og regn i tove vil alts? ikke v?re velset i morgen ved 11-tiden. Vi h?ber fortsat… ogs? p?, at vi n?r det hele…