Vi nærmer os målet…

Så er der monteret silkebånd på 74 små menukort.

Det gav Hanne sved på panden, men hun var målrettet og der var ingen slinger i valsen, så det var faktisk hurtigt gjort.

Der er arrangeret blomsterdekorationstilblivelse i morgen formiddag og vi har fået styr på Prebens morgengave, som ganske enkelt er genial, men af indlysende grunde ikke til at offentliggøre her.

Vi har fået tjekket af med lysestager, ringet rundt til leverandører. Vi har fastgjort de meget smukke ringe til ringpuden, fundet champagnen frem og lavet slikposer til børnene. Vi har endevendt Hannes huskelister og tror nok, at der er rimelig styr på det hele. Vi håber det i hvert fald.

I morgen kaster vi os over blomster, de sidste aftaler omkring borddækningen og i et forventet anfald af panik, påregner jeg, at vi må have tid til at udføre tantriske vejrtræknings-
øvelser og afspænding på højeste plan, hvorfor jeg allerede nu overvejer hvor den slags kan udføres i Troldeskoven, men mon ikke skovbunden rækker, hvis det går så galt? Et tæppe er lagt i bilen…

Jeg er lige kommet hjem fra byen. Oline mangler gummistøvler og vejrudsigten sammenholdt med hendes forkærlighed for at klatre i træer og pæle i skovbund, gør dem uundværlige på lørdag, når børnene er mætte af voksensnak og søger ud i Troldeskoven, for at finde heksen.

Undervejs på indkøbsturen hang den der pludselig. Den sorte kjole, jeg har manglet så længe. Den sorte kjole, som lige præcis vil være skideflot under min hippie-happy-flower-power kaftan, som skal gøre det ud for bryllupsbeklædning til ære for Hanne, som elsker den slags (ja, ja… det gør jeg da også).

Jeg flåede den af bøjlen og skal gerne indrømme, at jeg helt glemte at spørge om prisen. Ved kassen havde jeg det formidable held, at den var nedsat med 50%, så jeg er nu en klassiker rigere uden at have ruineret nogen og der er ikke længere usikkerhed omkring tekstilerne.

Jeg har stadig en liste så lang, men den bliver hele tiden kortere og jeg tror helt sikkert, at vi ender med at have styr på det, der skal være styr på. Resten improviserer vi… livet er for kort og anledningen for god til at lade stress bestemme…