En l?rdag med sol…

De sidste par dage har jeg l?jet. Jeg har imponeret mig selv. Jeg vidste ikke, at jeg kan v?re s? overbevisende. Jeg har en fremtid som s?lger, men alt skete i en god sags tjeneste. Hanne og Preben skulle have hver deres polterabend og s? m? man godt omg?s sandheden lemf?ldigt, hvad jeg skaml?st har benyttet mig af.

I g?r morges k?rte jeg til ?rhus. Hanne var sat i st?vne i en venindes have, hvor hun angiveligt skulle til f?dselsdag. I stedet var nogle af Hannes veninder samlet, for at overraske hende med brunch i haven.

Allerede dagen f?r havde Hanne udtalt “Ja, ja… der er nok ikke nogen, som har arrangeret noget for mig, men det g?r ingenting. Preben til geng?ld, han vil virkelig blive ked af det, hvis ingen har t?nkt p? ham. Skidt med mig, men Preben…” og jeg havde nikket samtykkende og sagt “Ja, du har helt ret. Skidt med dig. Det er jo ikke s? vigtigt for dig. Det ved jeg og du har ret. Det er vigtigere med Preben” velvidende, at Hanne aldrig ville tilgive, hvis ingen s?rgede for at sende hende godt afsted til brylluppet n?ste l?rdag.

Hanne blev overrasket. Hun havde ikke gennemskuet alle l?gnene og fordi hun er s? fantastisk et menneske, s? er hun virkelig v?rd at overraske. Hun forst?r at p?sk?nne sine medmennesker og husker at sige tak, fordi man gl?der hende. Det f?les som en gave, at f? lov til den slags s?.

Hanne er ogs? frisk. Hun er altid klar til at pr?ve og ikke ked af, at kaste sig ud i en udfordring, s? da hun blev pr?senteret for en times vandski p? ?rhus Bugten, var hun klar. Hun klarede det rigtigt flot, men det endte nu med, at de sidste 20 minutter blev tilbragt skrigende p? “bananen”, hvor hun og et par af deltagerne, blev kastet hid og did alt imens de hvinede af fryd. Det s? ud til at v?re rigtigt sjovt, men jeg var nu en af dem, som sad p? beh?rig afstand inde p? stenene, hvor solen bragede ned over os.

Efter det arrangement returnerede hele selskabet til ?lborg, hvor Hanne resten af aftenen blev serviceret med god mad, massage, drinks og taler. Talerne var det bedste. “Hold hver en lille tale til Hanne”, var beskeden og jeg havde forberedt en af slagsen, som bl.a. indeholdt udskrifter fra de gange, hvor hun har optr?dt her p? siderne.

Hanne er kommet ind i mit liv p? et sent tidspunkt. Hun er ikke en af de veninder jeg har kendt i mange ?r. Faktisk er hun min tidligere lejer, men n?r kemien er i orden, kan tingene udvikle sig til s? meget mere. I dag er hun en af de kvinder jeg holder allermest af. Hun er ogs? en af dem, som er allert?ttest p? mig.

Hun er der altid. Hun er givende, hjertevarm og ikke mindst, er hun en af dem jeg griner allerbedst og mest med. Uanset hvad anledningen er, ender vi altid op med at kunne grine af og med hinanden og det er en kunst, for der er ingen af os, som ikke i perioder af vores liv, er temmelig udfordrede, men vi husker altid at grine. Altid…

Hanne fik en dejlig dag i g?r. En dag, som hun kan gemme og tage frem, n?r solen har gemt sig bag en sky. En dag, som s? vil minde hende om, at vi er s? mange, som holder s? uendeligt meget af hende. At f? lov til at fort?lle det, var alle l?gnene v?rd.