S?ndag morgen

Mens resten af familien v?gner, har jeg haft selskab p? morgenturen rundt i haven. Gitte v?gner tidligt, er lige s? tosset som jeg er med haven og gider godt tage en runde, for at kigge lidt p? blomster og planter.

Undervejs blev vi enige om, at selvom solen skinner, er det tydeligt, at efter?ret st?r p? lur henne om hj?rnet. Det er noget udefinerbart, som er ganske tydeligt i en morgenluft, men det er ikke d?rligt. Det kommer bare alt for tidligt.

Tiden er kommet for at klippe lavendlerne, hvis jeg vil t?rre dem i ?r. Jeg glemte at k?be t?rrede lavendler med hjem fra Frankrig og derfor bliver det nok et aktuelt projekt, at f? dem klippet af og h?ngt til t?rre. Jeg har planer om julegaver, hvor de skal indg?, s? vil jeg ikke tage cyklen til Provence, er det vist med at komme i gang.

Det er tydeligt at se, at de er brugt for denne sommer. Det samme g?lder for mange af de andre blomster i haven. De synger virkelig p? sidste vers. Det der handler om det n?rt forest?ende efter?r.

Til geng?ld er bromb?rrene n?sten modne. De skal plukkes og omdannes til marmelade. ?blerne h?nger tungt fra tr?ernes grene og lover tider med plads til ?blet?rter og chutney.

Alle lerpotterne skal tages ind og stables henne i hj?rnet, hvor vandet giver dem mulighed for at st? og ?ldes med ynde. Mos og kalkpletter vokser frem i smukke m?nstre, n?r de f?r lov at st? stablet indtil n?ste for?r, hvor vi forh?bentligt er klar med et nyt v?ksthus, som kan give os masser af gr?nt.

Det er vemodigt at skulle begynde afskeden med sommeren allerede, men det er n?dvendigt, for g?r jeg det ikke nu, er det pludselig for sent. Livet har l?rt mig, at selvom jeg inderst inde er den, som venter og tr?kker tiden ud, s? er jeg n?dt til at v?re disciplineret omkring det her, for ikke at blive snydt af ting udefra, som har en tendens til gerne at ville bel?re mig om, at det der kan g?re i dag, ikke skal vente til i morgen. S? st?r jeg nemlig ofte med t?erne begravet i noget andet og meget vigtigere.

Jeg m? tage mig sammen og g?re noget, men f?rst om lidt, for jeg h?ber stadig optimistisk p? en sensommer, som tager pusten fra os allesammen…