5

Lørdag i byen…

Vi nåede på torvet. Vi fik handlet grøntsager og krabbeklør. Vi fik kigget indenfor hos Ostemanden fra Drastrup og må jeg varmt anbefale Bella Donna, som smager så englene synger.

Vi nåede at komme en tur op og ned af Algade. Vi fik kigget butikker, Hjelmerstald og snakket lidt om byens historie. Vi gik på Mølle Plads, som er Aalborgs ældste kendte lokalitet. Her var der helt tilbage i 800-tallet marked, for de omkringboende bønder. Siden blev dette marked starten på byen Aalborg, som bredte sig ud fra den dengang centrale plads.

image Jeg fik prøvet drømmestøvlen fra Camper, som viste sig at være alt for smal i skaftet til en med læg(muskel). Jeg var grædefærdig, for det var simpelthen en støvle, som ville have siddet på mig fra nu af og ind i næste sommer. Til gengæld fandt vi Penny Lanes delikatesse, som bogstaveligt talt kommer til at brødføde os resten af weekenden.

Vi har siden drukket kaffe, spist Bella Donna på fantastisk brød. Vi har lavet franske negle og lige nu sidder jeg indeklemt i et hjørne, fordi Gittes briks er slået op og åben for behandling. Lige nu ligger Alexander deroppe og nyder, at ansigtet bliver arbejdet igennem. Bagefter håber jeg, at det er min tur.

Snart skal vi have tilberedt krabbekløerne, som skal spises med en god salat og speltbrød. Bagefter er det igen tid til fordybelse i hinanden og måske en enkelt brownie. Det er skønt, når målet udelukkende er, at hygge med mennesker jeg holder uendeligt meget af :-)

Du vil sikkert også kunne lide