Rappenskralde…

At kunne elske sig selv er indlysende n?dvendigt for et liv, som fungerer nogenlunde, men det er ikke hele opskriften, for med til det indlysende h?rer ogs? evnen til at kunne elske andre. Ellers er det lige meget, for det ender i sidste ende med at v?re frygteligt kedeligt kun at elske sig selv og ikke have andre, som elsker.

At kunne finde roen indeni er en kunst, som i mit univers tager tid. Derfor er overb?renhed ogs? n?dvendig, n?r de, som ikke har brugt tiden p? at l?re at elske sig selv misforst?r konceptet og bliver belastende selskab. Jeg er god til at v?re overb?rende, men selv jeg har en gr?nse. Ind imellem befinder jeg mig i situationer, hvor jeg ?nsker, at den gr?nse kunne flyttes en smule, s? jeg ikke beh?vede at v?re s? irriterende ligefrem…

Jeg synes nemlig det er i orden at v?re en bl?rer?v, hvis man har noget at have det i. Jeg synes det er i orden at v?re selvcentreret, hvis man husker de andre ogs?. Jeg synes det er i orden at v?re egoistisk og behovsrettet, hvis man husker, at der findes andre, som ogs? har behov og er egoistiske.

Jeg synes ikke det er i orden, n?r man er s? lidt glad for sig selv, at man er n?dt til at overkompensere ved at blive frygteligt selvcentreret. N?r man overvurderer sig selv i et fors?g for at kompensere for det lille menneske, som sidder indeni og kigger ud gennem navlen, hvorfra udsigten er s? uendeligt begr?nset.

Jeg synes heller ikke det er i orden, n?r man er s? lidt glad for sig selv, at man synes at ofring er den eneste vej frem. N?r man underkender sig selv og egne behov samtidig med, at man gennemlever hele sit liv i rollen som martyr, fordi den slags ogs? akkumulerer pay-off, selvom jeg aldrig ville synes, at den opm?rksomhed man f?r skabt p? den konto, er s?rlig anvendelig.

Det er s?m?nd ikke fordi jeg er voldsomt god til at elske mig selv, men jeg bilder mig alligevel ind, at jeg har rimeligt styr p? at fordele sol og vind lige. At jeg form?r at skabe en vis balance i mit eget liv, som g?r, at jeg fungerer ganske godt i selskab med andre.

Jeg h?ber, n?r dagen er g?et, at der ikke st?r mennesker tilbage i mit k?lvand, som t?nker ?sikke en idiot?. I stedet ?nsker jeg, at de skal t?nke ?hun er et okay menneske? og jeg g?r mig faktisk umage. Ogs? med at v?re overb?rende, n?r jeg m?der nogle af de ovenfor beskrevne.

Jeg synes de er gennemsigtige. Det er nemt at finde forklaringer p? hvorfor de opf?rer sig, som de g?r. Jeg kan sagtens forklare og forst? det, men det er ikke altid, at jeg kan acceptere det. Det sker oftere og oftere, at jeg ender med at blive s? irriteret, at jeg ikke kan holde min mund, men m?ske er det alderen. Min alts?.

M?ske er jeg n?et dertil, hvor jeg ikke l?ngere orker at v?re den overb?rende. M?ske er alderen ved at forvandle mig til et frygteligt menneske, som ikke kan finde ud af at v?re langmodig og tie stille. En der ikke kan lade det glide ind af det ene ?re og ud af det andet.

M?ske er det nu, jeg skal begynde at ryge cerutter og finde de storblomstrede kitler frem. M?ske er det nu jeg skal begynde at have Althea bolsjer i inderlommen og k?be den r?de cykel. Jeg er nok ved at blive gammel?