0

Søster, selvindsigt og savn…

Søster Lystig og Heidi er lige taget afsted. De skulle retur, for der er arbejdsdag i morgen for dem begge. De kunne ikke trække den længere, men det har været meget dejligt, at se dem. At de gad køre herover for 1 døgn i vores selskab, er ikke bare dejligt, men saftsusemig også forkælelse.

Mormor var her naturligvis også og vi spillede noget astrologi-spil af en slags, som handlede om at bestemme egenskaber i forhold til en given person.

Ganske morsomt, hvis man ikke lagde mere i astrologi-delen end at den gav anledning til temmelig meget selvindsigt, hvis man var i stand til at lytte, når de andre skulle diskutere om man var f.eks. målrettet med tendens til mangel på empati og indlevelse, rummelig med hjertevarme og sympati og så videre…

Naturligvis kom vi også forbi det faktum, at der venter dem 14 dage i Grækenland om mindre end en uge. Jeg er misundelig.

Ja, jeg ved det godt. Jeg HAR lige været afsted, men hvem kunne ikke bruge 14 dage mere til at læse gode historier i?

image

Jeg kunne godt, men fik i dag besked om, at der er en uges ferie til mig i uge 34. Jeg regner naturligvis med, at solen skinner fra en skyfri, så jeg kan køre til Rødhus hver eneste dag og ligge i solen og sluge bøger. Andet vil ikke være rimeligt…

Du vil sikkert også kunne lide