Og der er forøvrigt så smukt dernede. Så utroligt smukt. Så fuld af dufte, at sanserne næsten kommer på overarbejde.
Om aftenen i mørketimen, kan man dufte Provence tydeligst. Når duggen falder, varmen aftager og rosmarin og lavendel vajer forsigtigt i den sidste rest af Mistralen, spredes dufte, som er enestående for mit hjertes land.
Når cikaderne synger elskovssange, når græshopperne falder til ro og bierne er gået i seng, elsker jeg at tage turen ud i grænselandet mellem land og by. Der hvor korn-, lavendel- og vinmarkerne står skulder ved skulder og hvor duften af Provence er stærkest. Der hvor vild timian og rosmarin afgiver deres livsbekræftende essenser og cikaden hersker, sætter jeg mig gerne og falder til ro. Tømmer hovedet for tanker og lader stå til et øjeblik eller to.
I de øjeblikke, kan jeg mærke mit hjerte slå. Jeg bliver klarsynet, får energi og husker, at jeg er vigtig. De øjeblikke er min hjembragte skat. Dem gemmer jeg, så de kan findes frem på de dage, hvor jeg et øjeblik har glemt, at jeg er vigtig.
De øjeblikke, er langt mere værdifulde end noget andet, jeg kunne tage med hjem fra mit hjertes land…
2 kommentarer
Liselotte
12. juni 2008 at 21:56Hejsa Mette og tak for de smukke ord om bloggen her. Når jeg rejser i Frankrig er det primært i Provence jeg rejser. Jeg er oftest ved Middelhavskysten – ikke mange kilometer inde i baglandet. Mit favoritsted er området lige omkring St. Tropez med afstikkere ind i det skønne bagland – og jeg kører gerne lange dagsture, men elsker altså at være lige der, hvor det hele sker. Jeg har boet langs kysten fra Nice til Cavalaire sur Mer på mange forskellige steder, så beskrivelserne stammer fra området deromkring.
Mette
12. juni 2008 at 21:37Hej Liselotte.
For 1. gang inde på din blog, og kan med sikkerhed sige, at det ikke bliver sidste! Som at få en spand vand i hovedet…På den gode måde. At blive vækket og huske hvad det hele egentlig handler om. Store ord. Men ikke desto mindre mener jeg dem. Så sanselig og levende, og det hører du sikkert hele tiden.
Jeg kunne tænke mig henvisning til hvor i Provence du rejser og beskrivelserne, hvor er de fra? Måske er det mig, der ikke har kigget grundigt nok i din blog endnu. Men man får jo lyst til straks at kaste sig ombord i en jet med kurs mod Frankrig!
Mange hilsner, Mette.