Ældste er sendt afsted i sit fritidstilbud. Han glædede sig ustyrligt til at komme op og fortælle om sin ferie. Han var glad, da jeg vinkede farvel ude på gårdspladsen, så jeg er også glad.
Yngste sover endnu, så der er fred i formentlig et par timer endnu. Fred og ro til at nyde morgenkaffen, som smager pragtfuldt efter 14 dage med Nescafé. Hellere Nescafé end kaffe brygget på en elendig kaffemaskine, men man kan jo også undre sig over, at der i huset ikke fandtes en eneste stempelkande. De var ydermere ikke til at opdrive nogle steder, så det endte med det frysetørrede og derfor smager morgenens kop ekstra dejligt.
Mens jeg sidder her, kunne tiden passende bruges til en efterlysning…
Violfrøstjerne eller Thalictrum delavayi på latin er en af de yndigste stauder der findes. Den ligner ingenting til at starte med, men i løbet af sommeren vokser den til omkring en meters højde og pludselig folder den alle sine sarte blomster ud.
Jeg vil så gerne eje den, så skulle du være den heldige ejer af den, ville jeg altså frygteligt gerne modtage frø fra den, som så skal sås engang inden vinter, så den spirer til foråret og blomstrer året efter�
Du kan kontakte mig på liselotte[a]slagtenhelligko.dk hvis du skulle have frø til overs, som måtte leve videre i min have. Jeg krydser fingre imens… :-)
7 kommentarer
Liselotte
30. juli 2007 at 16:46Jeg er MEGET interesseret, Lisbeth, så jeg vil meget gerne modtage lidt frø :-)
Panini
22. juli 2010 at 19:26Hvordan gik det med dine frø? Min mor siger, hun er interesseret også, så hvis du har fået for mange??? Især hvis du kan få i forskellige farver?
Ellers se her:
http://www.froetorvet.dk/product.asp?product=331
Lisbeth
30. juli 2007 at 16:21Hej Liselotte,
Min violfrøstjerne er altså næsten 2 meter høj og nærmest violfarvet og med hundredevis små smukke blomster. Den er 3 år gl. Jeg skal nok holde øje med frøene når den tid kommer og høste så mange som muligt. Hvis du stadig er interesseret i nogle af frøene så lad mig høre fra dig.
Mange venlige hilsener
Lisbeth Ugleberg
Liselotte
26. juli 2005 at 19:00Tak skal du have Carina :-)
carina
26. juli 2005 at 18:12Ja OK den vil ikke linke direkte til kataloget, kig under butik til venstre, scroll lidt ned og s? er der et link til butikkens fr?katalog,
carina
26. juli 2005 at 18:12Ja OK den vil ikke linke direkte til kataloget, kig under butik til venstre, scroll lidt ned og s? er der et link til butikkens fr?katalog,
carina
26. juli 2005 at 18:11Jeg ved at botanisk have i K?benhavn s?lger mange forskellige fr? og planter, her er deres fr?katalog: http://www.botanic-garden.ku.dk/dk/index.htm den er der som den femte sidste under stauder.
God forn?jelse, det bliver garanteret ikke den eneste du bestiller derfra.
Knus Carina