F?lgende indl?g har ingen relation til Liselotte.. Bare s? I ved det..!
Jeg savner hende. Hun er udenlands og har v?ret det siden fredag. Og jeg savner hende allerede helt vildt.
Faktisk har jeg ikke rigtigt nogen “ret” til at savne hende. For vi er jo ikke k?rester. Jeg ved ikke rigtigt, hvad vi er, men jeg ved, vi ikke er k?rester. Jeg ville gerne, men hun siger, at hun er “forvirret” og at hun “ikke ved, hvad hun skal stille op med mig”.
“Jeg har sv?rt ved at slippe dig”. Jo tak, nu har hun fors?gt at afslutte det to gange. Og hver gang har hun taget initiativ til kontakt igen. Selvf?lgelig har jeg ikke v?ret afvisende, for jeg synes jo, hun er s?d og dejlig.
Jeg troede, jeg kunne komme mine f?lelser ned i en lille kasse. At vi kunne m?des, n?r behovet for tryghed og n?rv?r meldte sig. Men hendes udenlandstur og min efterf?lgende l?ngsel efter hende har gjort det klart, at s?dan fungerer det ikke. Forelskelsen ligger lige under overfladen.
Vi har en aftale om, at n?r vi er sammen, er det uforpligtende. Det er ogs? s?dan, det skal v?re. Men jeg er kommet frem til, at det vil ?del?gge mig, hvis (eller rettere n?r?) hun en dag kommer og siger, at hun alts? har forelsket sig i en anden. S? derfor er der kun en vej. Jeg m? sige til hende, at jeg vil hende, men at hun m? finde ud af, hvad hun vil. Hvis hun vil noget, s? kender hun mit nummer.
Det er bare ?rgeligt, hvis det skal v?re slut. Vi er gode sammen.
11 kommentarer
Kimporama
26. juli 2005 at 09:44Anja er ikke s? slet som jeg synes ;-)
Anja
24. juli 2005 at 18:26For fanden da – hvad sker der nu?? Jeg er IKKE meget for at indr?mme det – men IKL har fuldst?ndig ret! Forslaget om venskab er vejen til enden. Den direkte vej. Det kan ikke svare sig at bruge krudt p? det l?ngere, n?r f?rst ordene “Vi kan vel v?re venner” er udtalt!
IKL
24. juli 2005 at 11:09N?, s? er Liselotte tilbage, og der er atter en t?seblog med vilje til stoppe personforf?lgelse. S? kan jeg atter pippe lidt til de dumme t?ser m/k..
Lad mig bare foresl? at man dropper det der venskabs-pis. Tag en pause blev der sagt, og det er sagen. Venskab i k?lvandet p? en love-affair er bare den enes ulykke og den andens bekvemmelighed. Faktisk b?r den elskede v?re s? n?dig at nedtrappe kontakten, s? den der stadig elsker sk?nes. Men det kr?ver format, rygrad og forst?else. Ligesom administrationen af en skarp debat. Ikke noget man m?der hver dag hos middelm?dige snotfork?lede vesteurop?ere..
Anita
22. juli 2005 at 05:31Okay, jeg overs?, lidt for hurtig som jeg er engang imellem, den lille notits om den ikke-eksisterende relation til Liselotte i dette indl?g. Jeg beklager :o)
Anita
22. juli 2005 at 05:29… og s? kan man jo l?gge nok s? meget i ordet Forhold. Et venskab er jo ogs? et forhold. Jeg tror nu jeg vil v?lge at forholde mig til det, indtil andet er ‘bevist’ ;o)
G?stebloggeren
21. juli 2005 at 09:00@Lallaj: Haha.. Nu du siger det, kunne det godt fortolkes den vej. Men desv?rre.. Det er et indl?g om to menneskers forhold til hinanden. Eller mangel p? samme..
Lallaj
21. juli 2005 at 07:55M?ske er det ‘bare’ Liselotte’s egen blog, der selv har taget ordet og fort?ller om savnet af daglige input :)
Jeg ved ikke, om Liselotte nogen sinde t?nker p? at afslutte forholdet til sin weblog, og sandt er det: De er gode sammen.
Men det kan da godt v?re Liselotte en dag finder sig en anden altopslugende interesse/k?rlighed, og vil helt sikkert ?del?gge blog.
Gode sommerhilsner til alle.
Sherry
21. juli 2005 at 07:16?v :o( Det g?r bare s? ondt n?r den ene elsker, og den anden ikke g?r. Men som du selv meget rigtigt har konstateret, s? holder det ikke en meter at v?re i forhold p? den m?de.
M?ske i kunne bevare jeres venskab over tid.
Ment p? den m?de, at hvis du tr?kker dig for at slikke de s?r du ganske forst?eligt har f?et den sidste tid, s? kan i m?ske om noget tid ses igen, og hvis du er helet s? meget, og komme det stykke videre, s? kan i tage den som venner derfra.
Det er det eneste r?d jeg kan give, som jeg selv har haft gode erfaringer med – og som jeg har pr?vet fra begge sider af.
Forts?tter i med at v?re i en slags forhold, riskikerer du at st?de hende v?k fordi du higer for meget. Samtidig med at du -set med mine ?jne, selvf?lgelig – p?f?rer dig selv alt for meget smerte ved at v?re t?t p? hende.
Det er noget h? at v?re i den situation, og det g?r bare s? m?g ondt :-(
Helt og lykke til dig.
Tanker
chris
20. juli 2005 at 12:20Jeg havde samme f?lelser for min eks, da vi gik fra hinanden, som du oplever nu. Vi elskede hinanden, men ikke p? den samme m?de og ikke som mand og kone.
Vi er nu endt med at v?re gode venner, bl.a. fordi vi VIL beholde hinanden og begge har erkendt, at vi ikke kan n? hinanden 100%. Vi er enige om, at lidt er bedre end ingenting og vi har begge k?mpet mange kampe for at n? hertil.
Det KAN lade sig g?re at bevare jeres venskab, selvom I ikke ender med at blive k?rester. Det kommer jo altid an p?, hvor meget man betyder for hinanden. Jeg har ingen problemer med at elske min eks-k?reste overalt p? jorden, selvom hun har f?et en ny k?reste.
Randi
20. juli 2005 at 10:36P.S. Held og lykke med det, hvem du end er :-)
P.P.S. Liselotte er ogs? savnet ;-)
Randi
20. juli 2005 at 10:34Av. Det har vi vist allesammen pr?vet p? et eller andet tidspunkt. Eneste kloge er, som du siger, at stille et ultimatum og derefter overholde l?ftet til sig selv om ikke at kontakte. Et forhold hvor den ene part er i tvivl holder bare ikke. Heller ikke selvom hun sommetider viser interesse. Det er bare ikke godt nok!!
Men i den situation er det desv?rre ofte lettere sagt end gjort at v?re klog og disciplineret :-(