Det er uhyggeligt…

Min studietid var en intens tid. En tid med konstant tvivlen p? egne evner. En tid med konstante p?mindelser om de fejl der blev beg?et. En tid med evig korrigeren.

Mine medkursister har det ligesom mig. Vi er traumatiserede i en s?dan grad, at alene det at g? ind gennem porten til det sted, er nok til at vi alle n?sten f?r ondt i maven. Ingen af os har gode minder om stedet. Tv?rtom. De fleste ?nsker at flygte fra f?lelsen, som bem?gtiger os alle, n?r vi f?rst er indenfor v?ggene. Vi bliver flyttet tilbage til tiden, hvor vi alle var usikre og utrygge og f?lelserne ligger, som sorte skygger, p? lur lige under overfladen.

Det er fascinerende at opleve, at steder kan have s? intens virkning p? voksne, erfarne og fagligt solidt funderede mennesker. Det er foruroligende at opleve, at s?r som dem vi fik, aldrig heler. At der kun skal kradses ganske lidt f?r de igen bl?der.

Det lyder voldsomt, men det var voldsomt. Jeg gik p? et studie, hvor t?rer var hverdag. Hvor frafaldsprocenten var rekordh?j. Hvor mennesker blev pillet fra hinanden, men ikke altid samlet igen.

Den slags g?r noget ved os. Det er uhyggeligt…