Overophedede hjerner er tæt på at brænde sammen, så i dag fik vi brug for forsyninger udefra. Vi hentede is. Vandis. Is der kølede og gav den smule overskud, som skulle til, for at gennemføre de sidste timer med praktiske tolkeøvelser.
Det holdt hårdt efter frokost, for formiddagen havde været intens og alle var trætte, men med tanke på, at vi i morgen eftermiddag kan holde weekend, holdt alle ud.
Hjemturen gik som sædvanlig gennem det indre København. Jeg krydser hver dag Kongens Nytorv og kører ned gennem Bredgade den ene vej og gennem Borgergade den anden vej, når turen går hjemad.
Udturen er den smukkeste, for Bredgade rummer så mange smukke bygninger og historiens vingesus kan næsten mærkes på kinden, når jeg passerer bygningerne i Frederiksstad. Kastellet giver fornemmelsen af lys og luft og ind imellem føler jeg mig fristet til en afstikker ned på Langelinie, men pligtopfyldende som jeg er, venter jeg med at dreje til jeg når Classensgade.
På hjemvejen kører jeg langs Nyboder og mens jeg med (u)sikker hånd styrer gennem vrimlen af mennesker, cykler og biler bliver forskellen på Aalborg og København meget tydelig. Ikke antallet af historiske steder, eller smukke bygninger, for dem har vi masser af i Aalborg også (selvom mit smil bli’r bredt hver dag, når jeg passerer Marmorkirken), men trafikken.
Trafikken i København kan virke ganske og aldeles overvældende og jeg er taknemmelig for, at jeg er udstyret med en rimelig afslappet tilgang til den slags. Jeg føler ikke skræk eller angst ved at skulle finde vej i selv tæt trafik, men jeg begynder at forstå hvorfor nordjyder synes den eneste måde at færdes i København på, er på gåben og med det offentlige. Der er usandsynligt mange biler i byen.
Jeg kører hver dag 8,5 kilometer fra Valby til Classensgade. Det tager mig ½ time og det meste af tiden bruger jeg på at lytte til radio og læse lidt.
Jeg holder jo i kø det meste af vejen og jeg kan mærke, at jeg synes det er svært at blive ved med at finde den beskæftigelse charmerende, men sådan er det altså og selvfølgelig kan man indlede samtale med hende i nabobilen, som jeg gjorde i morges. Vi fulgtes alligevel det meste af vejen ind gennem byen og varmt var det, så ruderne var rullet ned. Det var nu ganske underholdende og hun hed forøvrigt Susanne og arbejdede inde i Gothersgade, så tak for snakken Susanne :-)
I morgen venter endnu en morgen i kø, så bettesøs er bestilt til at købe blade med hjem til mig. Så kan jeg da lade mig underholde på vej gennem byen…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.