Det var dengang…

Det er efter aftensmaden og himlen er ved at m?rkne, men vi har ferie, s? det er i orden at v?re ude s? sent. Vi har f?et hjemmelavet jordb?rgr?d med m?lk til dessert. Bagefter skynder vi os at sige tak for mad og stryger ud af bagd?ren og ned til ?en.

Dybt koncentrerede ligger vi p? kn? mellem gr?stotter, skvalderk?l og bj?rneklo. Vi stirrer stille ind i junglen af gr?s, mens vi h?ber p? at v?re den der f?r ?je p?. Den der triumferende kan holde endnu en i h?nden, for bagefter forsigtigt at placere den i sylteglasset farmor har l?nt os.

Glasset er allerede fyldt med sten, gr?s og lidt af ?ens vand, men vi ved godt, at uanset hvor meget vi g?r for de sm?, tilgiver farfar os aldrig, hvis vi ikke slipper dem l?s igen i samme ?jeblik bagd?ren g?r op og farmor stikker hovedet ud og r?ber ?S? er det sengetid unger?!?. Det er aftalen. At vi lukker dem ud i friheden igen, s? snart vi selv skal i seng.

Imens g?r tiden. Vi sm?snakker og ligger p? lur og nogle aftener, n?r det har regnet eller stadig regner en smule, kan vi fange rigtigt mange. N?sten f? dem til at ligge i lag, inden vi slipper dem ud i gr?sset ned til ?en.

Vi t?ller aldrig de bittesm? sortbrune fr?er. Vi iagttager dem. Fanger dem og beundrer dem for deres smukke m?rkebrune farve og vi synes de er s? s?de, sm? som de er, men det allerbedste er i virkeligheden bare at ligge herude i m?rkningen, mens lydene bliver fjerne og h?nsene g?r i seng. Ligge stille under det store kirseb?rtr? med fingrene i ?ens vand, mens vi stille snakker om alt det vi skal opleve i morgen.

Det bedste er n?r farmor stikker hovedet ud af d?ren og kalder. S? ved vi, at hun allerede har v?ret p? loftet for at ryste vores dyner. Vi skal bare b?rste t?nder, tr?kke i pyjamas og hurtigt rende ud gennem baggangen, henover det kolde klinkegulv og op af h?nsestigen. Oppe p? loftet venter en rystet dyne, dagens allersidste varme og s?vnen, som g?r s? godt. Vi bliver puttet, f?r godnatkys og i morgen er der atter en dag.