Danmarks eneste adelige heks

Normalt er det ikke i samfundets top de formastelige hekse og troldkoner er blevet fundet, men der er ?n undtagelse til at bekr?fte reglen, nemlig Christenze Kruckow. Hendes historie h?rte jeg sidste fredag, da jeg i bilen lyttede til P1. Christenze menes at v?re den kvinde, Jomfru Ane Gade er opkaldt efter og det fik mig naturligt nok til at spidse ?rer.

Christenzes l?bebane som troldkone startede angiveligt, da hun var ganske ung. Hun var nemlig sendt p? opdragende ophold hos den fornemme Eiler Brockenhuus og konen Berte Friis, p? Nakkeb?lle p? Fyn. Hun skulle l?re om husf?relse og selskabelighed, ligesom mange andre adelige jomfruer f?r hende og tilsyneladende gik det ogs? v?ldig fint. Da Berte d?de i 1582, blev Christenze fortsat p? Nakkeb?lle, m?ske i h?b om at overtage Bertes plads, men s?dan gik det ikke, for det endte med, at Eiler et par ?r senere giftede sig med den 20-?rige Anne Bille i stedet for.

I de efterf?lgende ?r har Eiler v?ret i sv?rt godt hum?r, for Anne f?dte 15 b?rn, men de var alle enten d?df?dte eller de d?de som sp?de og da det til sidst blev for meget for b?de den unge frue og den frustrerede ?gtemand, indledte de i 1596 en trolddomssag mod 2 af g?rdens tjenestekvinder, der endte p? b?let. Inden de n?ede s? langt, skyndte troldkvinderne sig dog at udpege en medskyldig, nemlig Christenze, som skulle have v?ret s?rdeles aktiv med at nedkalde forbandelser over ?gteparret i forbindelse med brylluppet.

Christenze forsvarede sig senere i et langt brev, som hendes bror og v?rge Jens fremlagde p? Salling Herredsting og i de f?lgende ?r gik b?lgerne h?jt og det hele udviklede sig til en injuriesag, men i hvert fald blev enden p? det hele, at der aldrig blev rejst anklage om trolddomskunst mod Christenze. Hun boede p? dav?rende tidspunkt hos en anden bror p? Falster, men da han i 1607 solgte g?rden, tog Christenze til ?lborg.

Et par ?r senere, var heksehysteriet n?et til ?lborg, som n?rmest kunne sammenlignes med en sydende heksekedel. Allerede i 1612 f?rtes de f?rste hekseprocesser og siden var enhver p? vagt overfor mulige troldkvinder, som jo kunne findes alle steder.

Heksehysteriet tog fart da Christenzes nabokone blev vanvittig. Hun var gift med pr?sten ved Vor Frue Kirke. En mand i hans stilling, med en vanvittig kone, er ikke s? heldig og han mente bestemt, at konen m?tte v?re offer for trolddomskunster og fik derfor rejst sag mod flere af de kvinder, som allerede i 1612 var blevet anklaget for heksekunst f?rste gang.
Nu fik de endnu en tur i “vridemaskinen” og nogle af dem ?tilstod?, at de var medlemmer af en ?hekserode?, som ogs? havde Christenze som medlem. Undervejs i anklagerne endte det med, at flere af kvinderne udpegede Christence som den absolut dygtigste af dem. Den mest udspekulerede og kyndige heks af dem alle. Hende, som havde stj?let den st?rste portion held og lykke fra folk.

Fordi Christenze var adelig, greb Christian den 4. til sidst ind og gav ordre til, at man i al hemmelighed skulle unders?ge Christenzes forhold, for at finde ud af, om der var grundlag for at rejse anklage om trolddomskunst mod hende. Christian den 4. var selv frygteligt bange for hekse, s? det kunne ikke g? st?rkt nok.
En m?ned senere modtog han en redeg?relse, som kunne berette om 7 forskellige forhold, alle med trolddomsskunst involveret. Det ene af dem var naturligvis episoden p? Nakkeb?lle 25 ?r tidligere.

Kongen fik Christenze anholdt, men fordi hun var af s? fin en byrd, kunne man ikke overlade hendes rettergang til andet end rigets h?jeste domstol herredagen, som bestod af kongen selv og rigsr?det.
Imens man forberedte sagen mod Christenze, sad hun interneret p? Dueholm Kloster, indtil hun i maj 1621 blev overf?rt til K?benhavns Slot og endelig kom officielt under anklage. Underligt nok forsvarede hun sig ikke mod anklagerne, men bad i stedet om kongens og rigsr?dets n?de.
Hun fik den aldrig. Hun blev d?mt og dommen l?d p?, at Christenze ?b?r haffue forbrutt hindis adelige stand och dignitet og straffes paa hindis liff?. Hun undgik b?let, men kun fordi hun var af adelig byrd. Hun blev henrettet den 26. juni 1621 ved sv?rdet, hvilket blev anset som en n?degave, da hun ad den vej fik adgang til en almindelig begravelse, der jo som bekendt inkluderer adgangsbillet til Himlen.

Hvorfor hun aldrig forsvarede sig, kan man vel kun g?tte p?. Hun har m?ske troet, at hun p? baggrund af sin byrd, kunne forvente n?de fra konge og rigsr?d, men der gjorde hun regning uden v?rt, for hendes sl?gt var s? godt som udd?d. Hun havde kun en enkelt bror tilbage og desuden var familien efterh?nden b?de uden midler og allervigtigst, helt uden indflydelse. S? var man formentligt intet v?rd i 1621, hvor adelen suver?nt regerede Danmark.

Om Christenze virkelig ud?vede trolddomskunst eller bare var en forsm?et kvinde, som i et ?jebliks jalousi har nedkaldt forbandelser over hovedet p? sin rivalinde, er der vist ingen som ved, men i hvert fald har hun haft fjender, som gerne s? hende af vejen og den slags var livsfarligt at have i 1600-tallets hekseforskr?kkede Danmark. Christenze d?de af det, men inden mener nogle, at hun n?ede at give navn til Danmarks mest ber?mte og berygtede forlystelsesgade, Jomfru Ane Gade.